Axel Locherøjeblikke fanget i gips

Sceneinstruktør mag. art. Jørgen Heiner

Mandag den 5/2 kl. 16.30-18.15. Sted: Kulturhus Kappelborg. Pris: kr. 100.  

Billedhuggeren Axel Locher (1879-1941) var i samtiden kendt for sine mange porcelænsfigurer af fiskere, håndværkere, bønder, børn og dyr – figurer som stadig er at finde i mange danske hjem. Locher blev uddannet i den berømte billedhugger Vilhelm Bissens atelier samt på Kunstakademiet i København, og fra 1897 arbejdede han som keramisk formgiver hos Bing & Grøndahl under J. F. Willumsen. Fra 1903 var han og hustruen på studierejser til bl.a. Paris, Tyskland og Italien, og det var formentlig på disse rejser han blev bekendt med statuetten – en kunstform som på det tidspunkt havde fået en markant opblomstring, og som inspirerede ham til de enestående og levende teater-statuetter i bemalet gips, der kan ses i udstillingen på Skagens Museum. Først og fremmest vil vi kigge nærmere på hvem og hvad de mange teaterfigurer forestiller, men også på Axel Lochers øvrige arbejder.

 

1968 – 50 år efter

Professor MSO Bodil Marie Stavning Thomsen

Mandag den 19/3 kl. 16.30-18.15. Sted: Sognehuset. Pris: kr. 100..

Årstallet 1968 er blevet en samlebetegnelse for flere på hinanden følgende begivenheder, der ændrede kulturer, omgangsformer og en lang række samfundsinstitutioner i hele den vestlige verden. Her, 50 år efter kan man spørge, hvad der gjorde 68-oprøret til en kultur-forandrende kraft i hele Europa. Svaret findes kun delvist i personlige beretninger, da oplevelser og erfaringer er for-skellige alt efter, hvor man befandt sig, hvilket køn, man havde og om man var ung eller gammel. Omvendt bevidner personlige beretninger ofte, at hvert individ søgte andre udfordringer, end gene-rationerne før. Der er ingen tvivl om, at 1968 trækker tråde tilbage til en eksperimenterende mel-lemkrigstid i europæiske avantgarder, efterkrigskulturens teknologisk betingede vækst, den kolde krig, internationale musik- og mediedistribution via tv og nye familiemønstre.

 

Barokken i musikken

Musikhistoriker Jan Mygind.

Mandag den 9/4 kl. 16.30-18.15. Sted: Kulturhus Kappelborg. Pris: 100 kr. 

På trods af, at det nu er ca. 300 år siden, komponister som Vivaldi, Bach og Händel komponerede deres musik, virker den i dag stadigvæk ung og frisk, da musikken udstråler spontanitet, livsglæde og vitalitet. Foredraget analyserer barokkens tonesprog og giver prøver herpå.

Foredraget følges op i efteråret 17. september med foredrag om wienerklassikken og næste forår om romantikken.

 

Antropologen på arbejde

Aflyst på grund af sygdom

Seniorforsker mag. scient. Ida Nicolajsen

Mandag den 23/4 kl. 16.30-18.15. Sted: Sognehuset. Pris: Kr. 100.

Dansk antropologi har en fornem, mere end 100-årig tradition for studiet af oprindelige folk, ikke mindst af de mange nomadefolk, som overlever under barske kår på stepper og i ørkener. Et stort 15-bindsværk er netop udgivet om denne indsats. Med baggrund i egen forskning blandt nomader i Sahara og som redaktør af værket Dansk Nomadeforskning, fortæller Ida Nicolaisen om denne spændende forskningstradition og de samlinger ekspeditionerne hjembragte til danske museer fra bl. a. Centralasien, Mongoliet, Iran, Tibet og Nordafrika. I anden sektion af foredraget, går Ida Nicolai-sen tæt på selve forskningsarbejdet og vanskelighederne ved at trænge ind i, forstå og analysere en helt anden kultur. Hun belyser problemerne gennem sine egne erfaringer fra årelange ophold blandt Punan Bah folket i Borneos regnskov.

 Vikingerne og   Bayeux-tapetet

Mag.art. i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet: Anne Hedeager Krag, 

Mandag den 14. maj 2018 i Sognehuset kl. 16.30 – 18.15, Pris kr. 100,-

Bayeux-tapetet er et ca. 70 m langt og ca. 50 cm bredt billedtæppe, der skildrer normannernes sejr over englænderne ved slaget ved Hastings i 1066. Det er den mest gængse opfattelse, at det blev fremstillet på et kloster nær Canterbury i Sydengland omkring 1080. Det befinder sig i dag i den normanniske by Bayeux, og det broderede billedtæppe er fyldt med mennesker, skibe og huse, og det er en fascinerende fortælling om dramaet, da normannerne overtager magten i England i 1066. Tapetets handling gennemgås, og der sammenlignes med samtidigt billedmateriale fra manuskripter. Herved ses ligheder i dragterne.