Mandag 02.10.23
RO
V/ Iben Have, Lektor i Medievidenskab, Institut for Kommunikation
og Kultur på Aarhus Universitet
Ro er et af menneskets grundlæggende behov på linje med rent
vand og ren luft, som vi er afhængige af og har et ansvar for at
bevare og værne om. Verdenssundhedsorganisationen WHO har
udpeget stressrelaterede sygdomme til at være en af de største
sygdomsbyrder i verden, så ro er blevet en mangelvare og en
eftertragtet ressource, som moderne, travle mennesker i stigende
grad opsøger og skaber identitet omkring. Ro er et rummeligt
hverdagsbegreb uden en entydig definition, som derfor kan tage
betydning alt efter, hvad vi bruger det til. Ro er en tilstand, vi kan
opsøge, opnå eller bede om at få – fx nattero, madro og arbejdsro.
Det minder om ord som fred, stilhed, balance, harmoni, fordybelse
og koncentration. Som lyd- og medieforsker er jeg optaget af ro i en
verden og en hverdag, hvor lyd og medier larmer, forstyrrer og
distraherer. Iben Have interesserer sig især for, hvordan vi netop
gennem lyd, medier, digitale teknologier og vores egen krop og
bevidsthed kan finde ro.
Mandag 04.09.23
SPROGUDVIKLINGEN I DANMARK I DISSE ÅR
V/ Seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje
Hvad sker der med de danske dialekter, er de ved at uddø? Og har
emojis og sms-sprog overtaget vores gode, gamle sprog, som vi
kender det? Hvad med de engelske låneord, ødelægger de det
danske sprog? Og er de unges sprog blevet fyldt med bande- og
skældsord? Kom og få svar på spørgsmålene og hør om, hvordan
vores sprog udvikler sig i disse år.
Mandag 21.08.23
SKAGEN MUSEUMS SOMMERUDSTILLING OM MARIE KRØYER
V/ Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen
Mette Bøgh Jensen, Skagens Kunstmuseer, sætter fokus på Marie
Krøyer som en handlekraftig kunstner, der i 1880’erne omgikkes
nogle af tidens store kulturpersonligheder, ligesom hun færdedes i
et netværk af kunstnere, forfattere, embedsmænd og erhvervsfolk.
Marie Krøyer var desuden særdeles velorienteret i samtidens kunst
og design og havde et stort udsyn, ligesom hun også havde en stor
indsigt i og forståelse for at integrere den engelske bevægelse Arts
and Crafts og deres idéer i sin egen indretning og design. Foredraget
ser nærmere på Marie Krøyers arbejde som billedkunstner,
indretningsarkitekt og designer og fortæller historien om en
kunstner, der arbejdede kreativt en stor del af sit liv.
Mandag 24.04.23
ANNA ANCHER OG FARVERNE
V/ Kunsthistoriker, mag. art. Birgitte Zacho
Anna Anchers værk kredser om skildringen af lyset og farverne i de
stille stuer, hvor kvinderne arbejder og læser. Både motiverne og
arbejdet med lyset var typisk for tidens kunstnere, men Anna
Ancher har en helt særlig måde at arbejde med farverne på.
Inspireret af både ældre og samtidig kunst udforsker hun farven
som virkemiddel. Foredraget gør os klogere på tidens og Anna
Anchers forståelse af farver i kunsten og udfolder Anna Anchers
kunst i dette perspektiv.
Mandag 20.03.23
NÅ, OG HVAD FÅR DU SÅ TIDEN TIL AT GÅ MED? OM AT BLIVE
GAMMEL
V/ Samfundsforsker ved AAU og forfatter Johannes Andersen
Dette spørgsmål, der rummer både omsorg og interesse, indeholder
også elementer af en udbredt aldersdiskrimination. Johannes
Andersen ser nærmere på denne sammenhæng med kritiske briller.
I foredraget, der rummer både sjove erfaringer, præcise indsigter og
gode råd, åbnes der for en diskussion af de faser, som man
gennemlever som gammel. I den forbindelse fremhæves
betydningen af de gamles virke og samvirke, ikke mindst som
frivillige i politik, kultur og sociale hjælpeorganisationer. Johannes
Andersen er lektor emeritus på Aalborg Universitet, hvor han stadig
er aktiv i forskningsgruppen om demokrati, politik og samfund. Den
aktuelle bog udkom på Hovedland i 2021.
Mandag 20.02.23
TEMAER OG GRÆNSER I RELIGIONSDIALOGEN - med nedslag i
kristen-muslimsk religionssamtale
V/ Sognepræst Anne Ehlers, Langenæs Kirke
Anne Ehlers tager afsæt i dialogen som begreb – hvordan bliver en
samtale til andet og mere end konversation og selvhævdelse?
Hvordan er relationen mellem samtalepartnerne, og kan man
udelukke sig fra dialog? Dernæst søges de gode grunde til
overhovedet at føre en dialog mellem religioner: hvorfor udveksle
gudstro med mennesker fra andre religiøse traditioner, når man
alligevel ikke kan blive enige? Anne Ehlers lægger op til en samtale,
men vil forinden præsentere nogle eksempler på emner i den
kristen-muslimske religionsdialog.
Mandag 23.01.23
TARMEN
V/ Overlæge ved Århus Universitetshospital, ph.d. Christian Lodberg
Hvas
Foredraget bygger på forskerens bog i serien Tænkepauser,
”Tarmen”, og vil komme ind på vores omgang med dette følsomme
organ, der har trængt sig frem i vores bevidsthed efter
konstateringen af, at flere end hver femte dansker lider under
irritable tarme. Fiberrig og varieret kost, motion og gode toiletvaner
er vigtige forudsætninger for mikroberne og for en god
tarmfunktion.
Tirsdag den 15.11.22
KVINDESTEMMER, KVINDEROLLER OG KVINDEHISTORIER I DEN TIDLIGE KRISTENDOM
V/ Sognepræst, ph.d. og forfatter Marianne Skovmand
Kristendommen har på linje med andre religioner haft og har stadig
betydning for, hvordan vi opfatter henholdsvis det at være kvinde
og det at være mand – men også for at kvinden i mange tilfælde
betragtes som det svage og underlegne køn, der stadig i store dele
af verden ikke har retten til at bestemme over eget liv. I kirkens
tidlige historie tegner sig imidlertid et billede af, at kvinder havde
langt større betydning for tilblivelsen af kristendommen end man
hidtil har haft øje for. Maria Magdalena, der jo fik et evangelium
opkaldt efter sig, bør betragtes som en slags chefdiscipel på linje
med disciplen Peter, og Jesu mor, Maria, blev i den tidlige
kristendom æret som præst og havde en autoritet, der langt overgik
mændenes. Måske har Paulus aldrig udtalt de berygtede ord om
kvinder, der bør tie i forsamlinger; det fremgår tydeligt af hans
mange breve, at han arbejdede godt sammen med kvinder.
Mandag den 31.10.22
STRAF - HVAD ELLERS?
V/ Professor MSO forskningsgruppeleder ved AU, Linda Kjær Minke
Strafskærpelser for bandekriminalitet, terror, seksualforbrydelser,
kriminalisering af mobiltelefoner i fængsler samt datingstop for
livstidsdømte er blot nogle eksempler på de senere års tough-on-
crime tilgang. Dette har haft store konsekvenser for det danske
fængselssystem, der står med både overbelægning og
underbemanding. For at løse problemet er der stillet politisk forslag
om at sende udvisningsdømte til Kosovo for at afsone deres
fængselsstraf. Spørgsmålet er, om det er selve lovgivningen, der
bidrager til at skabe problemerne, og også, hvilke konsekvenser
lovgivningen kan få for det danske samfund fremadrettet.
Mandag den 03.10.22
RUSLAND, UKRAINE OG VESTEN
V/ Universitetslektor ph.d. Mette Skak, Aarhus Universitet
Baggrunden for foredraget er den skæbnesvangre russiske krig mod
Ukraine, der begyndte den 24. februar i år. Først stilles der skarpt på
den arv fra fortiden, som Putins Rusland er rundet af. Vigtige
nutidige aktører og tendenser i Rusland trækkes frem. Dernæst
gøres der status over Ukrainekrigen og hvad den betyder for
Europa; ligeledes behandles de vestlige sanktioner mod Rusland.
Sluttelig drøftes et lidt overset, men truende problem for Rusland,
både med og uden Putin, nemlig den særlige russiske klimakrise.
Det er ad den vej, at Vesten og Rusland måske en gang i fremtiden
kan finde sammen igen i et meningsfuldt samarbejde.
Mandag den 22.08.2022
KRØYER OG PARIS. FRANSKE FORBINDELSER OG NORDISKE TONER
V/ Museumsinspektør Mette Harbo Lehmann, Skagens
Kunstmuseer.
Peder Severin Krøyer rejste som ung kunstner til Paris i 1877, og
havde byen som base på sit fire år lange udenlandsophold. Siden
vendte han tilbage mange gange. Den viden og inspiration og de
relationer, han opdyrkede i Frankrig, kom til at have varig betydning
for hans kunstneriske karriere. Gennem foredraget, der har samme
titel som sommerens store udstilling på Skagens Museum, skal vi se
på et stort udvalg af værker, der havde betydning for Krøyers
udenlandske eventyr, både i forhold til de franske forbindelser og de
nordiske toner.
Mandag den 6. juni 2022
Om at formidle Holger Drachmann i dag - en samtale
Henk van der Liet, professor i skandinavisk sprog og litteratur, Universitetet i Amsterdam - og forfatter Poul Bernth, Drachmann-klubben i Skagen.
Holger Drachmann (1846-1908) er stadigvæk et af de kendteste navne i dansk litteraturhistorie samtidig med, at kun de færreste læser ham i dag. Hvad er egentlig årsagen til, at stort set alle Danskere kender ham, eller rettere sagt, hans navn. Spørgsmålet er hvorfor. Skyldes Drachmanns vedvarende berømmelse hans kunstneriske virke eller er der andre ting på færde? Det kan vel ikke være hele sandheden, at han i dag blot huskes som et par digte (’Engelske Socialister’, ’Sakuntala’), et enkelt skuespil (Der var Engang) og en del marinemalerier. Mon det snarere skyldes hans levned, ikoniske fremtoning og image, eller handler det primært om eftertidens behov for fortællinger om en forsvunden mennesketype? Det korte af det lange er, at forfatter Poul Bernth og litteraturprofessor Henk van der Liet gerne vil tale sammen – og med publikum – om hvordan og hvorfor vi i det 21. århundrede forholder os til Holger Drachmann og hvad det indebærer for en tidssvarende formidling af ham som kunstner og personlighed. Hvad ved vi om Drachmann, hvad er hans betydning for os i dag og hvordan og hvorfor formidles fortællingerne om ham? Det er sådanne spørgsmål vi gerne vil drøfte med hinanden - og med jer.
Mandag den 16. maj 2022
En lille kæmpe – Anne Marie Carl-Nielsen.
Kunsthistoriker, mag.art. Birgitte Zacho.
En af vore mest banebrydende billedhuggere er Anne Marie Carl-Nielsen. Livet igennem arbejdede hun målrettet og ambitiøst med sin kunst og lod sig ikke bremse af ægteskab eller børn. Hun og ægtefællen, komponisten Carl Nielsen, udgjorde et dynamisk kunstnerpar, hvor der var plads til begges udfoldelse. Birgitte Zacho fortæller om Anne Marie Carl-Nielsens utrolige karriere og dykker ned i hendes store produktion, der spænder fra charmerende studier af dyr til
kæmpemæssige ryttermonumenter, for ikke at tale om den omstridte fiskerstatue på Skagen
havn.
Mandag den 25. april 2022
Argumenter imod kvinder
Professor emerita i historie og antropologi Birgitte Possing.
I 2018 udgav Birgitte Possing en unik samling af både tragikomiske og skrækindjagende argumenter, der dokumenterer en stærk tradition for at nedgøre ambitiøse kvinder såvel i det politiske liv som i erhvervslivet, den videnskabelige verden, sporten, kirken eller kulturlivet. Kvinder bliver bedømt på deres udseende, påklædning, erotiske udstråling eller blot afvist med nedladende bemærkninger uanset deres kompetencer og erfaringer. Birgitte Possing vil præsentere os for en perlerække af historier, hvor dygtige kvinder bebrejdes for at gøre for lidt, for meget eller forkert, eller som hun skriver: Mandens fejl er hans egen, kvindens fejl er kønnets.
Mandag den 28 marts 2022
"Trumpismen" lever i USA
Universitetslektor, historiker Niels Bjerre-Poulsen, Syddansk Universitet.
Joe Biden tiltrådte som præsident i USA med et erklæret ønske om at ”sænke temperaturen” i amerikansk politik. Efter fire udmattende år med Donald Trump, hvor grøfterne mellem Demokrater og Republikanere dagligt blev gravet dybere, var det Bidens håb at normalisere det politiske liv. Det er endnu ikke sket – snarere tværtimod. Demokratiet forekommer mere udfordret end på noget andet tidspunkt siden borgerkrigen. Trumps fortsatte greb om det republikanske parti er ikke den eneste årsag. Bjerre-Poulsen vil analysere USA’s demokratiske tilstand og nogle af de mange bud på, hvordan skaderne kan udbedres.
Mandag den 14. marts 2022
Litterære vandringer og litteraturens landskaber – også med henblik på Skagen
Johs Nørregaard Frandsen, professor emeritus i litteratur og kultur ved Syddansk Universitet.
Johs Nørregaard Frandsen er leder af projektet ”Danske digterruter”, som han vil fortælle tilhørerne om – med inddragelse af Skagen og omegn. Projektet skaber et landsdækkende net af ruter i litteraturens, naturens og landskabets tegn. I foredraget beskrives de litteraturhistoriske baggrunde for etableringen af digterruterne, ligesom enkelte ruter præsenteres.
Mandag den 22. november 2021
SIG DET MED NEGER
Ph.d. i historie Søren Hein Rasmussen.
Selv om de ikke har til hensigt at såre nogen, og de bare taler, som de altid har gjort, oplever mange i dag, at deres måde at tale om fx andre folkeslag bliver angrebet. Hvorfor skal vi pludselig kritiseres for at bruge ord og vendinger, som ellers hidtil har været gode nok? Og som endda har været benyttet gennem generationer.
Men hvilke betydninger har der til forskellige tider været koblet til vores konkrete sprogbrug om fremmede folk? Foredraget ser på, hvordan gamle opfattelser og betydninger kan rejse med sproget og kulturen fra vore bedsteforældres og forældres tid, uden at vi måske er bevidste om det.
Mandag den 25. oktober 2021
FORTÆLLINGEN OM UNIVERSET
Astrofysiker og forfatter Tina Ibsen København Universitet
Hvor kommer du fra? Det spørgsmål er du nok blevet stillet en del gange, men hvis du i sandhed
skulle svare på dette spørgsmål, må du starte ved universets begyndelse ved big bang. De
byggesten som vi mennesker består af kommer fra universet, og er gennem 13,8 milliarder års
historie blevet til dig.
For at fortælle historien om mennesket, må vi først se på, hvordan universet blev til og udviklede
sig i sin spæde ungdom. Herefter skal vi igennem stjerners dannelse, liv og død i voldsomme
supernovaer. I dette foredrag vil vi sammen fortælle menneskets historie fra begyndelsen i big
bang og til i dag.Mandag den 25. oktober 2021
Mandag 27. september 2021
ISLANDS LITTERÆRE MIRAKEL
Litteraturhistoriker K. Torben Rasmussen.
I forrige århundrede gjorde Gunnar Gunnarsson og Halldór Laxness moderne islandsk litteratur
kendt uden for Islands grænser. I dag er det Einar Már Gudmundsson, Steinunn Sigurdottir,
Hallgrímur Helgason, Jon Kalman Stefansson med flere, der opretholder den stolte tradition.
Foredraget behandler disse forfattere og giver et bud på deres internationale gennemslagskraft
og stiller spørgsmålet om deres forbindelse til sagatraditionen.
Onsdag den 18. august 2021
OM FILMSKABEREN KIESLOWSKI MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ FILMEN ”DEKALOG 6”
Foredrag v/ Erik Svendsen, litteraturanmelder på Jyllands-Posten, lektor på RUC.
De gode kunstnere går gerne i en form for indre dialog. Det gælder fx for filmskaberen Kieslowski, der i Dekalog nummer seks (1988) leverer et korrektiv til en af sine tidligere film, nemlig Blind kærlighed (1984). Samtidig er Dekalog nr. seks selvfølgelig del af et større værk – samtidig med at det også er et (enestående) værk, som instruktøren endog lavede en længere udgave af til biografdistribution. Undertitlen ”en kærlighedshistorie” kalder også på refleksion.
I mit foredrag vil jeg rede trådene ud og demonstrere, hvorfor Dekalog trods den østeuropæiske baggrund siger så meget om modernitetens mennesker.
Mandag den 24. februar 2020
Foredraget blev desværre aflyst på grund af Coronavirus-beskyttelse
Kristendommen i H. C. Andersens forfatterskab
Dr. theol. Kaj Mogensen.
H.C. Andersen skrev i sin selvbiografi ’Mit Livs Eventyr’: ”Mit Livs Historie vil vise Verden, hvad den siger mig: der er en kjærlig Gud, der fører alt til det Bedste.”
Troen på, at Gud er kærlighed, at Gud har skabt mennesket i sit billede og elsker alle mennesker, er den røde tråd i H.C. Andersens digtning. Denne tro udfolder han enkelt og dybt i eventyr og historier, digte, dramaer og romaner. Troen sættes bestandigt på prøve, men Andersen vil fastholde den kristne tro og det kristne håb midt i erfaringen af tilintetgørelse og død. Han tror på, at bibelen og naturen er Guds åbenbaringer, og at der er sammenhæng mellem skabelse og Guds nådige forsyn. I foredraget belyses dette ved fortolkning af tekster af H. C. Andersen – både kendte og mindre kendte.
Mandag 25/11 2019
Operaen i 1800-tallet
Konservatorieuddannet musikhistoriker Jan Mygind.
Den italienske opera (Rossini, Bellini, Donizetti og Verdi) udgør en stor del af alle operahuses standardrepertoirer. Det sangbare lette og elegante blandes med det komiske og dramatiske. Italienernes sødmefulde melodik har gjort mange af deres arier til ørehængere.
I Tyskland sætter Wagner helt nye standarder for musikdramatik og skaber det store "Gesamtkunstwerk".
Mandag 28/10 2019
Putins Rusland
Lektor Mette Skak, Aarhus Universitet.
Først opridses træk ved zarismens Rusland og Sovjetunionen. Derpå stiller foredraget skarpt på Putins Rusland som et land, der er gået fra at være et svagt demokrati (under Jeltsin) til nu at udgøre en såkaldt kontraspionagestat. Foredraget kommer her ind på Putins professionelle baggrund i KGB og hans veneration for Andropov. Spindoktoren Surkov tages op som en mindre kendt nøgleaktør; ligeledes belyses Ruslands økonomiske udvikling og reformefterslæb under Putin.
Mandag 16/9 2019 kl. 16.30-18.15. Sted: Kulturhus Kappelborg.
Terrorbekæmpelse og fremmedkrigere
Professor i strafferet Jørn Vestergaard, Københavns Universitet
Vi lever i antiterrorens tidsalder. Siden årtusindskiftet er der gennemført omfattende lovgivning som led i bekæmpelsen af den internationale terrorisme. Danske domstole har pådømt et betragteligt antal sager om forberedelse af terror og forskellige former for støtte til terror. Lovgivningen er meget vidtgående og til dels også uklar, hvilket kan sætte borgernes retssikkerhed under pres. Senest har såkaldte fremmedkrigeres deltagelse i væbnet konflikt i Syrien og Irak givet anledning til bekymring og modforanstaltninger, bl.a. som følge af Danmarks bidrag til kampen mod Islamisk Stat i Irak. Særligt har spørgsmålet om strafansvar for landsforræderi fået aktualitet. Nye regler om inddragelse af pas og fratagelse af opholdstilladelse er vedtaget, og overvågning af danskere i udlandet er blevet tilladt. Med koalitionens sejr over IS er der opstået påtrængende spørgsmål vedrørende behandlingen af de udrejste, som har tilsluttet sig terrorbevægelsen. En række af disse temaer vil blive taget op.
Mandag d. 2/9 2019 kl.16.30-18.15 i Kappelborg.
Mænd som krænker kvinder
Lektor Kenneth Reinicke, Roskilde Universitet.
Kom og hør hvorfor mænd udøver sexchikane, hvem de mænd er, som udøver sexchikane, hvor i samfundet sexchikanen finder sted og hvorfor vi som samfund har så svært ved at håndtere emnet? Hvad er årsagen til at mænd og kvinder ofte opfatter sexchikane så forskelligt? Hvorfor er nogle mænd klar til at gå op imod overgrebskulturen i et eller andet omfang, medens andre mænd tøver og ikke ønsker at se fx #metoo-bevægelsen som en mulighed for at forandre sig?
Mandag den 27. maj kl. 16.30-18.15 i KAPPELBORG
KLIMAFORANDRINGERNES RISICI og MULIGHEDER
Foredrag v/ Meteorolog, Jesper Theilgaard.
Det er gået op for de fleste, at vejret også i Danmark har ændret sig. Vejret opfører sig ikke, som det gjorde engang. Det vidner ikke mindst de talrige oversvømmelser i de senere år om. Fra udlandet ser vi tørke, oversvømmelser og en natur under pres, hvor spørgsmålet om eksempelvis havets evne til at brødføde fisk og pattedyr ikke altid besvares med et “ja”.
Sommeren 2018 var usædvanlig i Europa og mange steder på den nordlige halvkugle. FN’s klimapanel IPCC udgav i 2013 sin femte rapport med den hidtil stærkeste samling af indicier på, at en klimaændring er i gang, og at mennesket er den direkte årsag med afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Men hvad er det, der ligger bag de forandringer, vi ser, og ikke mindst hvad er risikoen for fremtiden – for vores børn og børnebørn? Men kan forandringerne også give nye muligheder for vores samfund og i så fald, hvad er kravet til borgere og politikere. Foredraget kommer også ind på det succesfulde klimamøde i Paris i november 2015, hvor verden samlede sig i kampen mod de risici, som den globale opvarmning giver. Men Parisaftalen er ikke god nok til at løse problemet, så hvad skal verden gøre yderligere? Det spørgsmål blev
delvist besvaret i en rapport fra IPCC i oktober 2018.
Pris kr. 100,- ved indgangen.
Mandag den 8. april kl.16.00 – 18.15 i KAPPELBORG
ROMANTIKKENS MUSIK 1815-1850.
Foredrag v/ Musikhistoriker, Jan Mygind.
Med udgangspunkt i en række strømninger i 1700-tallet, bl.a. pietismen, Rousseaus skrifter og Kants filosofi udvikler tyske digtere og tænkere efterhånden det romantiske verdensbillede, hvis grundlæggende træk er verdens splittelse i Ånd og Materie. Resultatet af denne splittelse er, at det romantiske menneske lider under det praktiske livs ufuldkommenhed, og drages længselsfuldt mod den grundlæggende harmoni i åndens verden: Weltschmerz og Sehnsucht bliver nøglebegreber. I den ægte romantik er længslen nærmest genstandsløs, men undertiden rettes den også mod noget bestemt – poesiens blå blomst, den uopnåeligt elskede eller den fjerne fortid, som vi kender det fra eventyrets sukkende: ”Der var engang. ” Med sin mangel på materiel substans virker musikken som en åbenbaring af den rene ånd, hvorfor den bliver romantikerens foretrukne kunstart. Det romantiske verdensbillede udtrykkes i forfinede digte, som komponisterne sætter i musik. Det romantiske verdensbillede sætter sig også igennem i Webers opera Jægerbruden samt i Chopins og Mendelsohns ensatsede klaverstykker med typisk poetiske titler som Nocturne eller Lied ohne Worte. Med udgangspunkt i Tyskland bredte romantikken sig til hele Europa, ikke mindst til Danmark, hvor den gav anledning til den periode, vi i kulturhistorien betegner som Guldalderen.
Pris kr. 100,- ved indgangen.
Mandag den 11. marts kl. 16.30 – 18.15 i KAPPELBORG
HOMO SAPIENS. En antropologisk verdenshistorie.
Foredrag v/ antropolog, cand.mag. Ulf Tophøj.
Foredraget præsenterer den nyeste viden om menneskets oprindelse: Om de forskellige menneskearter, homo erectus, neandertaleren, denisovaen og homo sapiens, og om hvordan vi i flere bølger spredtes fra Afrika ud over hele kloden. Det var dengang, vi levede som jægere og samlere i ældre stenalder – det længste afsnit i menneskets historie. Det er også beretningen om Darwin og evolutionen. Om hvordan vi løftede os over dyrene og ved hjælp af forstand og bevidsthed erobrede verden og gjorde os til herrer over det levende. Vi hører om animismen, sproget og billederne, vi hører om palæoantropologi, genarkæologi og mytologi. Og om hvordan vi har forstået universet – og vores egen plads midt i det hele. Men det handler også om huler og skeletter, gener og DNA-spor, det tænkende menneskes oprindelse og dét vi tror vi véd.
Pris kr. 100,- ved indgangen.
Mandag den 11. marts kl. 16.30 – 18.15 i KAPPELBORG
HOMO SAPIENS. En antropologisk verdenshistorie.
Foredrag v/ antropolog, cand.mag. Ulf Tophøj.
Foredraget præsenterer den nyeste viden om menneskets oprindelse: Om de forskellige menneskearter, homo erectus, neandertaleren, denisovaen og homo sapiens, og om hvordan vi i flere bølger spredtes fra Afrika ud over hele kloden. Det var dengang, vi levede som jægere og samlere i ældre stenalder – det længste afsnit i menneskets historie. Det er også beretningen om Darwin og evolutionen. Om hvordan vi løftede os over dyrene og ved hjælp af forstand og bevidsthed erobrede verden og gjorde os til herrer over det levende. Vi hører om animismen, sproget og billederne, vi hører om palæoantropologi, genarkæologi og mytologi. Og om hvordan vi har forstået universet – og vores egen plads midt i det hele. Men det handler også om huler og skeletter, gener og DNA-spor, det tænkende menneskes oprindelse og dét vi tror vi véd.
Pris kr. 100,- ved indgangen.
Mandag den 22. oktober kl. 16.30 – 18.15 i Kappelborg.
HVORFOR SKAL VI STOLE PÅ FORSKNING OG EKSPERTER?
Foredrag ved ph.d. Rolf Hvidtfeldt, Aalborg Universitet.
I dag er det udbredt at være skeptisk over for elitære autoriteter som f.eks. forskere. De fleste stoler nok stadig på, at lægen har et godt bud på, hvordan man håndterer en brækket arm eller en infektion. Men der er også en lang række emner, hvor mange tillægger opinionen på Facebook eller løse anekdoter større vægt end den videnskabelige konsensus. Alle ved, at forskere og eksperter tager fejl af og til. Hvorfor skal vi overhovedet stole på, hvad de bringer til torvs? Kan vi skelne skidt fra kanel? Dette foredrag leverer et bud på et svar baseret på en bred vifte af aktuelle eksempler.
Mandag den 8. oktober kl. 16.30 – 18.15 i Kappelborg.
KAMPEN OM FREDEN. FØRSTE VERDENSKRIG OG DENS KONSEKVENSER.
Foredrag ved professor i historie ved SDU lic. phil. Nils Arne Sørensen.
Våbenhvilen mellem Tyskland og de allierede 11. november 1918 betød afslutningen på første verdenskrig. Foran stod nu arbejdet med at skabe en holdbar fred og et samfund, der var helte værdigt, som magthaverne havde lovet. Det skulle vise sig at blive svært, og krigen kom til at kaste lange og ofte dystre skygger over Europas historie længe efter 1918.
Foredraget vil – efter en kort introduktion til selve krigen – handle om krigens mange konsekvenser, naturligvis ikke mindst fredsafslutningerne, der med Versaillesfreden med Tyskland som den vigtigste, skulle vise sig at blive omstridte, men også krigens indenrigspolitiske konsekvenser. Et vigtigt tema bliver de konkurrerende fortællinger, der skulle give krigen mening, og som vi stadig møder100 år efter krigens afslutning.
Mandag den 17. september kl. 16.50 – 18.35 i Kappelborg (Mærk tidspunkt!)
WIENERKLASSIKKEN.
Foredrag ved musikhistoriker Jan Mygind.
Perioden mellem 1750 og 1830 danner en sammenhængende
stilperiode kaldes klassikken. Karakteristisk for klassikken er, at man dyrker det enkle, klare, symmetriske og harmoniske, som ikke stiller for store fordringer til lytteren, liebhaveren, men samtidig sikrer kenderen en god oplevelse. Den klassiske musik er netop ofte komponeret für Kenner und Liebhaber. Følelse og forstand, men også indhold og form er i balance, og dette er medvirkende til, at værkerne er tidløse.
Disse karakteristika passer på den musik, der blev skabt af periodens tre største musikalske personligheder, Joseph Haydn (1732-1809), Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1809) og Ludwig van Beethoven (1770-1827).
Overgangen fra barok til klassik er på én gang kendetegnet ved kontinuitet og brud. Allerede omkring 1720erne melder nye ”galante” strømninger sig i musikken, men længslen mod det enkle og naturlige som afløsning af det svulstige og patetiske synes først at slå definitivt igennem omkring 1750, hvor Rousseau med sin opfordring ”tilbage til naturen” formulerede en ny livsopfattelse.
Mandag den 3. september kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset.
AT VÆRE HJEMME I SIT LIV. LYKKE, MENING, VÆRDI.
Foredrag ved lektor i filosofi ph.d. Anne-Marie Søndergaard Christensen.
Når vi taler om det gode liv, vil vi ofte umiddelbart tænke på det lykkelige liv. Men tænker vi lidt videre, er et godt liv også et meningsfuldt liv. Måske endda et liv, hvor vi lever efter værdier, som vi finder rigtige og vigtige. Men hvordan skal vi forstå disse tre dimensioner: Lykke, mening, værdi?
Foredraget ser nærmere på, hvordan dimensionerne kan forstås ud fra klassiske og nutidige filosoffer, særligt Aristoteles, Søren Kierkegaard og Daniel Haybron. Herved kan vi blive klogere på sammenhængen mellem lykke, mening og værdi, og hvorfor det f.eks. er svært at forestille sig en person, der lever et liv, som vedkommende opfatter som fuldstændigt meningsløst.
Pga. tilskud til dette foredrag er der gratis adgang.
Axel Locher– øjeblikke fanget i gips
Sceneinstruktør mag. art. Jørgen Heiner
Mandag den 5/2 kl. 16.30-18.15. Sted: Kulturhus Kappelborg. Pris: kr. 100.
Billedhuggeren Axel Locher (1879-1941) var i samtiden kendt for sine mange porcelænsfigurer af fiskere, håndværkere, bønder, børn og dyr – figurer som stadig er at finde i mange danske hjem. Locher blev uddannet i den berømte billedhugger Vilhelm Bissens atelier samt på Kunstakademiet i København, og fra 1897 arbejdede han som keramisk formgiver hos Bing & Grøndahl under J. F. Willumsen. Fra 1903 var han og hustruen på studierejser til bl.a. Paris, Tyskland og Italien, og det var formentlig på disse rejser han blev bekendt med statuetten – en kunstform som på det tidspunkt havde fået en markant opblomstring, og som inspirerede ham til de enestående og levende teater-statuetter i bemalet gips, der kan ses i udstillingen på Skagens Museum. Først og fremmest vil vi kigge nærmere på hvem og hvad de mange teaterfigurer forestiller, men også på Axel Lochers øvrige arbejder.
1968 – 50 år efter
Professor MSO Bodil Marie Stavning Thomsen
Mandag den 19/3 kl. 16.30-18.15. Sted: Sognehuset. Pris: kr. 100..
Årstallet 1968 er blevet en samlebetegnelse for flere på hinanden følgende begivenheder, der ændrede kulturer, omgangsformer og en lang række samfundsinstitutioner i hele den vestlige verden. Her, 50 år efter kan man spørge, hvad der gjorde 68-oprøret til en kultur-forandrende kraft i hele Europa. Svaret findes kun delvist i personlige beretninger, da oplevelser og erfaringer er for-skellige alt efter, hvor man befandt sig, hvilket køn, man havde og om man var ung eller gammel. Omvendt bevidner personlige beretninger ofte, at hvert individ søgte andre udfordringer, end gene-rationerne før. Der er ingen tvivl om, at 1968 trækker tråde tilbage til en eksperimenterende mel-lemkrigstid i europæiske avantgarder, efterkrigskulturens teknologisk betingede vækst, den kolde krig, internationale musik- og mediedistribution via tv og nye familiemønstre.
Barokken i musikken
Musikhistoriker Jan Mygind.
Mandag den 9/4 kl. 16.30-18.15. Sted: Kulturhus Kappelborg. Pris: 100 kr.
På trods af, at det nu er ca. 300 år siden, komponister som Vivaldi, Bach og Händel komponerede deres musik, virker den i dag stadigvæk ung og frisk, da musikken udstråler spontanitet, livsglæde og vitalitet. Foredraget analyserer barokkens tonesprog og giver prøver herpå.
Foredraget følges op i efteråret 17. september med foredrag om wienerklassikken og næste forår om romantikken.
Vikingerne og Bayeux-tapetet
Mag.art. i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet: Anne Hedeager Krag,
Mandag den 14. maj 2018 i Sognehuset kl. 16.30 – 18.15, Pris kr. 100,-
Bayeux-tapetet er et ca. 70 m langt og ca. 50 cm bredt billedtæppe, der skildrer normannernes sejr over englænderne ved slaget ved Hastings i 1066. Det er den mest gængse opfattelse, at det blev fremstillet på et kloster nær Canterbury i Sydengland omkring 1080. Det befinder sig i dag i den normanniske by Bayeux, og det broderede billedtæppe er fyldt med mennesker, skibe og huse, og det er en fascinerende fortælling om dramaet, da normannerne overtager magten i England i 1066. Tapetets handling gennemgås, og der sammenlignes med samtidigt billedmateriale fra manuskripter. Herved ses ligheder i dragterne.
Mandag den 23. oktober 2017 kl. 16.30-18.15. Entré 100 kr.
Den russiske revolution.
Universitetslektor lic. phil. Erik Kulavig:
Forelæsningen vil tage udgangspunkt i en kort karakteristik af tsarernes Rusland og en redegørelse for
baggrunden for de to revolutioner i 1917. Herefter følger en beretning om, hvad der skete i henholdsvis februar og oktober og ikke mindst i sommeren og efteråret. Det følges op af nogle historier om, hvilke drømme og planer socialisterne og bolsjevikkerne havde for samfundets udvikling, og navnlig om, hvordan de nye magthaveres politik blev modtaget på landet og i byerne. Til slut diskuteres påstanden om, at bolsje-vikkernes revolution, borgerkrigen og etableringen af sovjetmagten afsatte en særlig kultur og mentalitet, hvis spor den dag i dag udgør en barriere for udviklingen i Rusland.
Mandag den 9. oktober 2017 kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg. Entré 100 kr.
Idealdisciplen Maria Magdalene og evangeliet om hende.Sognepræst ph.d. Marianne Aagaard Skovmand:
Den bibelske Maria Magdalenes evangelium er først blevet kendt i nyere tid, men det menes at gå tilbage til det andet århundrede. Her møder vi Maria Magdalene som en chefdiscipel, der ikke bryder sammen ved Jesu bortgang, men i stedet træder frem og trøster og formaner de andre disciple. Hun har hos Jesus en særlig status frem for de mandlige disciple og fik tidligt i kirkens historie et evangelium opkaldt efter sig. I foredraget fortælles om Mariaevangeliets helt særlige historie og betydning i den ældste kirke og frem til i dag.
En rejse i Obamas og Trumps USA.
Mandag den 25. september 2017 kl.19.00-20.45 i Kulturhus Kappelborg. Entré 100 kr. Universitetslektor ph.d. Jørn Brøndal:
USA's historie kan langt hen ad vejen fortolkes som et dilemma mellem Uafhængighedserklæringens grundlæggende ideal i 1776, at alle mennesker er skabt lige, og en efterfølgende barsk racemæssig praksis. Foredraget er en tidsrejse gennem det sorte USA's historie og en fortælling om, hvordan ikke blot borger-retsaktivister som Martin Luther King, men også politikere som John F. Kennedy forholdt sig til dilemmaet. Betød valget af Barack Obama til præsident dilemmaets ophævelse? Og hvilken rolle spiller det, at Obamas efterfølger hedder Donald Trump?
Torsdag den 7. september 2017 kl. 16.30-18-15 i Kulturhus Kappelborg. Entré 100 kr.
Dansk Vestindiens historie
Arkivar seniorforsker i Rigsarkivet cand. mag. Erik Gøbel:
Fra slutningen af 1600-tallet havde Danmark en koloni i Vestindien. Formålet med besiddelsen var at dyrke sukkerrør på St. Croix ved hjælp af afrikanske negerslaver, desuden var der omfattende international handel og søfart på St. Thomas. Råsukkeret blev sendt til Danmark, hvor sukkerraffinaderierne sørgede for den videre bearbejdning. Efter Peter von Scholtens ophævelse af slaveriet i 1848 gik økonomien ned ad bakke, og St. Thomas, St. Croix og lille St. Jan blev efter nogle magre år solgt til USA i 1917. Beslutningen blev truffet ved den allerførste folkeafstemning herhjemme.
Mandag den 7. august 2017 kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg. Entré 100 kr.
Ditlevsens liv og kunst.
Cand. mag. Julie Høncke Keldorff:
Om 100 år er alting glemt, siger man. I år er det 100 år siden, Tove Ditlevsen blev født, og hun er absolut ikke glemt. Hun var lige så fuld af mørke modsætninger som af smuk poesi og hårdtslående prosa. Foredraget tager os på en vandring over de regnvåde brosten i Barndommens Gade til de fire ægtemænd, der på hver deres måde fik betydning for hendes liv og værk. Mennesket og digteren Tove Ditlevsen er lige så vedkommende i dag, som da hun levede.Mandag den 15. maj 2017 kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset.
LØGSTRUP, KIERKEGAARD OG LUTHER. LUTHERSK TÆNKNING I DAG.
Foredrag v/ postdoc., ph.d. Bjørn Rabjerg, Løgstruparkivet.
Til trods for sit opgør med Kierkegaard var Løgstrup stærkt påvirket af Kierkegaards tænkning, og fælles for begge er, at de i hver sin tid kan ses som luthersk orienterede tænkere. Fælles for alle tre er deres orientering mod en kritik af samtidskulturen. Forelæsningen fremhæver dette fælles anliggende på nutidens præmisser, herunder især den aktuelle tendens til at overvurdere vores egen magt, hvilket gør os blinde for vores egne begrænsninger og for det egentlig betydningsfulde.
Tirsdag den 4. april 2017 kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset.
KRISTENDOM OG VELFÆRDSSTAT
Foredrag v/ professor i økonomi, dr.polit. Niels Kærgård.
Mange har fremført, at lutherdommen via en lang række mellemregninger har ført til den nordiske velfærdsstat forvaltet af lokalt forankrede demokratiske enheder. Den danske velfærdsstat er måske lige så meget et resultat af en ukirkelig lutheranisme som af demokratiseret socialisme. Lutherske teologer har haft en central rolle i debatten om den danske velfærdsstat, og en del af de socialdemokratiske frontfigurer har også været rodfæstet i den kirkelige tradition.
Tirsdag den 21. marts 2017 kl.16.30 – 18-15 i Sognehuset
REFORMATIONEN – DEN VIGTIGSTE BEGIVENHED I EUROPAS HISTORIE.
Foredrag v/ mag.art. i idéhistorie Flemming Houe.
Med reformationen begynder den udvikling, der fører frem til det moderne samfund. Den indleder en periode med ødelæggende religionskrige, der paradoksalt nok resulterer i et Europa bestående af sekulære nationalstater. Få hele historien om den vigtigste begivenhed i Europas historie.
Mandag den 27. februar 2017 kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset.
MARTIN LUTHERS LIV OG VIRKE – EN FORTÆLLING.
Foredrag v/ provst, cand.theol. Thomas Reinholdt Rasmussen.
I en forelæsning illustreret med billeder bevæger vi os gennem Martin Luthers liv og trækker samtidig tråde til vor tid. Hvilken betydning har Luthers tanker haft for kirke, skole, individ og samfund? Forelæsningen trækker Luther ud i lyset og fortæller hans egen spændende og ofte medrivende historie, der er fyldt med drama og også dybe tanker om menneskelivet.
Foredraget er gratis.
Mandag den 21. november kl. 16.30 – 18.15 i KAPPELBORG
DIAGNOSEKULTUR - SOCIOLOGISKE BETRAGTNINGER
Foredrag v/ Lektor i Sociologi ved Aalborg Universitet Anders Petersen
Vi lever i en diagnosekultur: En kultur, som er kendetegnet ved, at psykiatriske diagnoser og kategorier cirkulerer i den og ikke alene benyttes af fagpersoner (læger, psykologer, psykiatere osv.), men også af lægmænd og offentligheden, til at begribe tilværelsens problemer og menneskelig afvigelse.
I diagnosekulturen synes menneskers oplevelse af lidelse i stadig større udstrækning at blive filtreret gennem psykiatriske diagnosekategorier, ligesom det også gør sig gældende i forhold til spørgsmål om identitet, krop, seksualitet og selvforhold. Diagnosekulturens indlejring nærmest råber på forskning og debat. Det primære ærinde med dette foredrag er derfor at diskutere, problematisere og kommentere diagnosekulturen fra sociologiens vinkel, og komme med særlige sociologiske betragtninger på diagnosekulturens konsekvenser.
Mandag den 3. oktober kl. 16.30 - 18.15 i KAPPELBORG
MENNESKET, DET HOVMODIGE DYR (noget om verdens undergang)
Foredrag v/ Søren Gosvig Olesen.
”Svindende ozonlag, stigende vandstand, overbefolkning, flygtningestrømme, terrorisme, nye krigsformer, muterende bakterier, ukontrollerbare epidemier… der er grunde nok til at formode, at vores gamle verden ikke kommer til at bestå. Hvorfor skulle mennesket som eneste art også være sikret evigt liv her på planeten? Og fører de mange forsøg på at frelse verden, med deres ideologi om bæredygtighed og dertil hørende restriktioner og forbud, til andet end ny moralisme og puritanisme? Hvad hvis vi prøvede at tænke den tanke til ende, at menneskehedens, og altså ikke bare det enkelte menneskes, dage er talte? Er det en tanke, vi overhovedet kan rumme?
Nietzsche forsøgte at lære os mennesker, at vores problem er at leve uden illusioner: Vi vil være mere, end vi er, selv vores guder slår vi ihjel! “Mennesket, det hovmodige dyr” er et udtryk af Nietzsche”.
Mandag den 12. september kl. 16.30 – 18.15 i KAPPELBORG
FLYGTNINGEHJÆLP - FØR OG NU.
Foredrag v/ fhv. ombudsmand, dr.jur. Hans Gammeltoft Hansen.
”Den organiserede humanitære flygtningehjælp i Danmark tog sin begyndelse efter Ungarn-krisen i 1956. I årene derefter tog Danmark imod mange grupper af flygtninge, blandt andet fra Chile, Polen, Vietnam og Balkan. Hertil kom spontane flygtninge, dvs. individuelle asylsøgere, der stod ved Danmarks grænser, ikke mindst afhoppere fra Østeuropa.
I dag er situationen, som for alle europæiske lande, præget af en væsentlig større tilstrømning af flygtninge, end vi tidligere har oplevet.
Hvorledes kan (og bør) Danmark forholde sig i denne situation? Hvad betyder de internationale forpligtelser, som Danmark er en del af? Hvilken rolle kan EU spille?” – Disse spørgsmål, og hele udviklingen i den danske flygtningehjælp, belyser fhv. ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, der i årene 1977-84 var formand for Dansk Flygtningehjælp.»
Torsdag den 4. august kl. 16.30 – 18.15 i SOGNEHUSET
FREEDOM IS NOT TO DO ANYTHING, BUT TO DO SOMETHING.
Foredrag v/ Grafiker, billedhugger og performancekunstner Bjørn Nørgaard.
Bjørn Nørgaard arbejder med monumenter, aktioner og arkitektur og har udført utallige udsmykningsopgaver både i Danmark og i udlandet, ofte i samarbejde med andre kunstnere og kunsthåndværkere.
Blandt de udvalgte værker nævner Bjørn Nørgaard på sin hjemmeside: Christianskirken, Bispebjerg Bakke, Gobelinerne til Danmarks Dronning og hesteofringen.
Fra nærområdet kender vi Bjørn Nørgaards fantastiske fontæne på Nørkjærs Plads i Hjørring. Og hans lille bamseskulptur - med det røde hjerte på rette sted - der står opstillet ved ”Bamsemuseet” i Skagen. Dette er ingen tilfældighed, idet Bjørn Nørgaard er formand for ”Bamsemuseets Venner” der er en velgørende forening. En kunstner med handling og holdning.
Torsdag, den 12. maj 2016 kl. 16.30 – 18.15 i Kulturhuset KAPPELBORG.
EN FYSIKERS SYN PÅ DEN ØKONOMISKE KRISE
Foredrag v/ Preben Wilhjelm, fysiker og lic.jur.
Preben Wilhjelm ser på den økonomiske krise og stiller nogle spørgsmål: Hvorfor har krisen ikke ført til et eftersyn at de systemer, der styrer økonomien? Er vi nu bedre rustet til den næste krise? Kan venstrefløjen opstille alternativer til ”den nødvendige politik”? Hvilken rolle spiller grådighed for udviklingen? Hvor vil et system, der bygger på de frie markedskræfter, føre samfundet hen? Vil det altid prioritere privat frem for offentligt forbrug?
Pris kr.: 100,- ved indgangen
Mandag den 18. april 2016 kl. 16.30 – 18.15 i kulturhus KAPPELBORG.
EKKOER FRA VERDENSLITTERATUREN
Foredrag v/ Mag. art. Maria Groes Eldh
I forbindelse med Verdens Bogdag 2016 inviteres du med på en spændende tidsrejse gennem verdenslitteraturen: fra den første moderne roman af Miguel de Cervantes i 1605 til Kim Leine i dag.
De største fortællinger rummer ofte noget universelt, som taler til os på tværs af tid og rum. Vi ler stadig med og ad Miguel de Cervant es burleske ”Don Quijoôte”, gribes af Shakespeares tragiske ”Hamlet”, udfordres af James Joyces ”Ulysses” og røres i ”Den lukkede dør” af Jette Kaarsbøl.
Det universelle er noget af det, som binder verdenslitteraturens største forfattere sammen i et litterært slægtskab samtidig med at deres værker genspejler os moderne mennesker. Mennesket har brug for de store fortællinger for at forstå sig selv, sine medmennesker og sin samtid. Netop derfor lever bogen i bedste velgående - og heldigvis for det. Kom og hør Maria Groes Eldh fortælle om, hvordan det litterære landskab tegner sig i dag med ekkoer fra verdenslitteraturhistorien.
Pris kr.: 100,- ved indgangen. Arrangeret i samarbejde med Skagen litteraturfestival.
Tirsdag den 5. april 2016 kl. 16.30 – 18.15 i kulturhus KAPPELBORG
MOZART: TRYLLEFLØJTEN
Foredrag v/ Mag. art. Leif V.S. Balthzersen
Mange af Mozarts operaer hører til de mest spillede og elskede værker i hele operarepertoiret. Han skrev sin første opera som 11-årig, og Tryllefløjten blev den sidste opera, han skrev. Den blev populær lige med det samme, og det er et vidunderligt eventyr med livsvisdom og komik og Mozarts uforlignelige musik! Mens prinsen Tamino stræber efter en højere erkendelse og at blive forenet med Pamina, klovner Papageno sig igennem livet og får også sin egen kæreste til sidst. Sarastro hersker i de indviedes kreds, som trues af Nattens Dronning, hvis halsbrækkende arier er blevet ikoniske.
Pris kr.: 100,- ved indgangen.
Mandag den 14. marts 2016 kl. 16.30 – 18.15 i kulturhus KAPPELBORG.
SVEND DANELUND. RUM OG LYS
Foredrag v/ Kunsthistoriker mag. art. Anne Lie Stokbro
Maleren Svend Danelund var optaget af lyset indendøre, af solen gennem et vindue, af en dørsprækkes lys i et dunkelt rum.
Interessen for lyset er han ikke ene om, og i foredraget bliver Danelunds kunst perspektiveret gennem værker af så forskellige kunstnere som Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi, Edward Hopper og Mark Rothko, Arne L. Hansen og Poul Anker Bech,samt Anette Harboe Flensburg og Karen Gabel Madsen.
Pris kr.: 100,- ved indgangen.
Mandag den 15. februar kl. 16.30 – 18.15 i kulturhus KAPPELBORG.
FISK, VRAG OG GÆSTER. SKAGENS HISTORIE
Foredrag v/Professor. dr. scient. Jørgen Elsøe Jensen
Hvordan var livet på Skagen før kunstnerne og de ferieglade gæster erobrede erindringen om stedet? Det handler mit foredrag om, og Skagens historie er både dramatisk og meget anderledes end alle andre steders historie. Det fremgår af ny forskning, som ikke alene afdækker, hvorfor bebyggelsen kunne opstå for ca. 800 år siden, dens fysiske historie og den ejendommelige livsform, som stedet og omverdenen definerede rammerne om i mange hundrede år.
Pris kr.: 100,- ved indgangen. Arrangeret i samarbejde med Skagen Lokalhistoriske Forening.
2013
Torsdag d. 14. februar kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg
Middelalderen i kunstens spejl
Foredrag v/ kunsthistoriker, mag.art. Hans Jørgen Frederiksen.
Dette billedforedrag vil belyse kunsten i middelalderen og specielt i senmiddelalderen, den tid da Skagen fik sine købstadsrettigheder.
Der sættes fokus på kunsten i Danmark, også med eksempler fra det nordenfjordske.
Pris: kr. 100,- ved indgangen.
Tirsdag d. 12. marts kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg
Englesang og djævlemusik
Foredrag v/ mag.art. Leif V.S. Balthzersen.
Middelalderens musik er fuld af kontraster. På den ene side har vi den smukke énstemmige og flerstemmige kirkemusik, hvor musikken er til Guds ære, og på den anden side har vi den livlige verdslige musik, der blandt andet blev brugt til syndige ting som underholdning og dans. Musikken i middelalderen er en spændende og anderledes klangverden at gå på opdagelse i for os i dag, og mag.art. Leif V.S. Balthzersen fortæller om og giver eksempler på denne farverige musik.
Pris: kr. 100,- ved indgangen.
Torsdag d. 11. april kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg
Ti myter om den mørke middelalder
Foredrag v/ professor emeritus, dr.phil. Brian Patrick McGuire.
Middelalderen er bedre end dens ry. Siden dens afslutning i 1500-tallet er der opstået mange myter om perioden. Foredraget gennemgår nogle af disse myter og slutter med en gennemgang af nogle af vor tids forandringer, der peger på en tilbagevenden til middelalderens trosverden og en fornyelse af kristen spiritualitet. Budskabet bliver, at vi lærer os selv bedre at kende ved at kende vores fælles fortid.
Pris: kr. 100,- ved indgangen.
Torsdag d. 2. maj kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg
Strandinger, krig og kirkestrid
Foredrag v/ historiker, museumsinspektør ved Nationalmuseet
Vivian Etting.
Dronning Margrete og Erik af Pommerns tid var en særdeles drama-tisk periode i Nordens historie. Også på Skagen blev man inddraget i begivenhederne, og flere samtidige kilder beretter om strandinger af skibe. En speget sag fra 1387, hvor det bjergede gods blev beslaglagt af dronningens slotsfoged på Rugtved, førte til årelange stridigheder. Senere hører vi om sørøvere i området, hvor Hansestæderne måtte udruste krigsskibe for at beskytte deres handelsfartøjer. Tidens store kirkestrid mellem Romerpaven Johannes XXII og modpaven Gregor XII satte også spor i Skagen, hvor den lokale præst Jens Rynkeby blev sat til at prædike korstog mod den kætterske modpave!
Ved foredraget vises billeder i powerpoint.
Pris: kr. 100,- ved indgangen.
Torsdag d. 23. maj kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg
Bedrageri, mord, sex og teologi
Foredrag v/ historiker, ph.d. Torben Svendrup.
Foredraget vil handle om årene efter, at Skagen havde fået købstads-rettigheder, bl.a. om handelsudviklingen i det nordlige Danmark og betydningen af Børglum stifts handelsplads Sæby i forhold til Ska-gen. 2013 er 500 året for Christian d. 2., og derfor skal vi også høre om hans kirkepolitik og hans forhold til Niels Stygge og Stygge Krumpen, et forhold, der på mange planer udviklede sig dramatisk. Da bisperne protesterede mod loven om stranding, skal kongen have svaret med at henvise til 5. og 7. bud: ”Du må ikke slå ihjel” og ”Du må ikke stjæle”. Bispernes private liv var nok heller ikke i overens-stemmelse med de ti bud.
Pris kr. 100,- ved indgangen.
2012
Tirsdag d. 27. november kl. 16.30 i Kulturhus Kappelborg
Skagen i litteraturen
Foredrag v/ lektor ved Frederikshavn Gymnasium, dr. phil. fra Københavns Universitet og formand for Vendsyssel litterære Selskab Peter Michael Lauritzen
Fire moderne digtere, Thorkild Bjørnvig, Ole Wivel, Klaus Rifbjerg og Hanne Marie Svendsen, har alle et særligt og intenst forhold til Skagen og nærmeste omgivelser. Kandestederne, Gl. Skagen eller Højen og Skagen by er en vigtig omkreds for disse 4 digtere.
Peter Michael Lauritzen vil præsentere disse forfattere, tilknytning og steder – og ikke mindst de værker, der har deres udspring på Danmarks nordspids.
Hanne Marie Svendsen er født og opvokset i Skagen; Klaus Rifbjerg er kommet i Kandestederne og Skagen siden sin tidligste barndom i 1930’erne; Ole Wivel levede sidste del af sit liv i Skagen, men brugte Vendsyssel/Kandestederne som tema allerede i begyndelsen af
1950’erne, og Thorkild Bjørnvig overtog Knud W. Jensens sommerhus i Kandestederne allerede i slutningen af 1940’erne. Samspillet mellem sted og litteratur bliver et hovedtema.
Sidste nyt fra verden
Foredrag v/ forfatter Carsten Jensen
Udover at være en skarp samfundsdebattør er Carsten Jensen en fremragende forfatter. Spændende, vedkommende, tænksom og humoristisk på samme tid. I dette foredrag kommer vi bag kulissen og hører om de parametre, der er drivkraften for forfatteren.
Vi hører om romanerne Vi, de Druknede og Sidste Rejse, og der bliver verdenspremiere i Skagen med oplæsning fra den nye roman, der først kommer i efteråret 2013!
Carsten Jensen vil også komme ind på sine mange rejser og sit syn på samfundsudviklingen netop nu. Både som danskere og som verdens-
borgere bliver vi hele tiden stillet det samme spørgsmål: Hvem er vi? Et spændende foredrag om et forfatterskab, der ofte har overrasket og ikke altid spiller efter de konventionelle regler.
Arrangeret i samarbejde med Skagen Bibliotek og FOF Vendsyssel.
Tirsdag d. 6. november kl. 16.30 i Kulturhus Kappelborg
Einstein - "århundredets mand"
Foredrag v/ lic.scient. Ian Heilmann
En fortælling om relativitetsteorien og manden bag.
Det er nu omkring 100 år siden, at en ny fysik gennemrystede vante forestillinger. Det videnskabelige jordskælv handlede meget om lysets nærmest fornuftstridige egenskaber - og det var i hovedsagen én mand, der så lyset: Albert Einstein.
Tirsdag d. 2. oktober kl. 16.30 i Kulturhus Kappelborg
Skagenkunstnere efter 1930
Foredrag v/ højskolelærer Ole Schiellerup
De fleste mennesker i Danmark kan nævne en stribe af de kendte kunstnere fra Skagens "Guldalder"-periode. Men hvad med alle dem som museerne ikke er så flittige til at præsentere – kunstnere, som kom til byen efter, at de mest kendte fra kolonien efterhånden døde? Hvem er de? Og hvor er kunsten i Skagen i dag?
Et foredrag med masser af eksempler fra den moderne kunst i Skagen.
Torsdag d. 9. august kl. 20.00 i Drachmanns Hus
Drachmann og Italien
Foredrag v/ forfatter og litteraturhistoriker, formand for Samrådet for De litterære Selskaber i Danmark Søren Sørensen
Digteren og maleren Holger Drachmann oplevede Italien fra syd til nord ved flere besøg; som helt ung og som mere moden tegnede og malede han, ikke mindst i Venedig, men især skrev han om sine oplevelser i Italien.
Opholdet i Venedig affødte digtsamlingen
Sange ved Havet, Venedig 1877, et værk der indeholder nogle af hans fineste og oftest citerede digte, bl.a. Foraar i de euganeiske Bjerge, et digt uden sidestykke i vor poesi. Med sine italienske digte indskrev Drachmann sig i den lange række af danske forfattere, som Italien har inspireret til stor litteratur, midt imellem Ingemann og Pia Tafdrup.
Arrangeret i samarbejde med Drachmanns Hus.
Tirsdag d. 7. august kl. 16.30 i Kulturhus Kappelborg
Midsommarvaka
Foredrag v/ komponist Svend Nielsen
Foredraget vil handle om Hugo Alfvens forhold til Skagen og Marie Krøyer, men også om hans position i Sverige og placering i nordisk musik som national romantiker omkring forrige århundredskifte. Der vil især blive lagt vægt på hans mest kendte værk, Midsommarvaka, som han komponerede i Skagen.
Søndag d. 5. august kl. 20.00 i Drachmanns Hus
Drachmann og Peter Nansen
Foredrag v/ mag.art. og ph.d. i litteraturvidenskab Karin Bang
Da Holger Drachmann og Peter Nansen i 1888 mødte hinanden første gang, var de "fjender". Nansen arbejdede på Politiken, der forsøgte at tie Drachmann ihjel, fordi han havde lagt sig ud med Brandes-brødrene. Men ved dette første møde blev Nansen fortryllet af Drachmann og blev ham en god og trofast støtte og ven indtil hans død i 1908. Det blev Nansen, som sørgede for, at Politiken opgav fortielseskampen mod Drachmann og også ham, der ved en privat middag førte Drachmann og Georg Brandes sammen igen. Der op-stod stor fortrolighed mellem Drachmann og Nansen og et fint samarbejde mellem dem, da Nansen blev litterær leder af Gyldendal.
Arrangeret i samarbejde med Drachmanns Hus.
Tirsdag d. 24. juli kl. 16.30 i Kulturhus Kappelborg
Skønhedens sandhed - Marie Krøyer
Foredrag v/ museumsinspektør Mette Bøgh
"Skønhed er sandhed, sandhed skønhed" – al den viden I behøver her på Jord." Citatet, der stammer fra et digt af den engelske digter John Keats (1795-1821), betegnede Marie Krøyer selv som sin trosbeken-delse. Denne skønhedens sandhed henviser ikke til Maries udseende, men snarere til det ideal, hun gerne ville efterleve med sin indret-ningskunst. Det var i skønheden, at man ville finde sandheden. Marie Krøyer uddannede sig til maler på private kunstskoler i Danmark og
Paris i 1880’erne, og i 1890’erne begyndte hun at interessere sig for indretning og design. Hun fik dog aldrig sit kunstneriske gennem-brud, og først inden for de sidste 10 år er der kommet et større fokus på hendes kunst, mens hun længe har været mest kendt som sin mands smukke hustru og muse, hvilket flere teaterstykker, film og biografier har beskæftiget sig med.
I foredraget vil museumsinspektør Mette Bøgh Jensen fortælle mere om Maries liv og levned og se nærmere på hendes arbejder som billedkunstner og indretningsarkitekt.
Tirsdag d. 3. juli kl. 16.30 i Kulturhus Kappelborg
Poul Anker Bech – hinsides horisonten
Foredrag v/ museumsdirektør Sine Kildeberg
Poul Anker Bech (1942-2009) ville være fyldt 70 år i april 2012. På Vendsyssel Kunstmuseum, der råder over en omfattende samling af hans værker, markeres året med en stor særudstilling. Udstillingen, der blev planlagt sammen med Poul Anker Bech, er en dialog-udstilling med Niels Lergaard – Poul Anker Bechs underviser på Det Jyske Kunstakademi. Udover en præsentation af Poul Anker Bechs billedunivers, vil aftenens foredrag introducere udstillingen og tan-kerne bag mødet de to kunstnere imellem.
Pris: kr. 100,- ved indgangen.Torsdag d. 26. april kl. 16.30 i Kulturhus Kappelborg
Kunstnerkolonien i Worpswede
v/ Nina Hobolth, mag.art. i kunsthistorie, tidligere direktør for Nordjyllands Kunstmuseum
Byen Worpswede i Niedersachsen var fra 1889 hjemsted for en koloni af billedkunstnere, der skildrede egnens landskaber og bondebefolkning i udtryksformer, der rækker fra nyromantik og jugendstil til ekspressionisme. Kolonien kan ses som en parallel til Skagensmalerne. Nina Hobolth fortæller om de enkelte malere i kolonien. Kulturhus Kappelborg: Skolevej 5, Skagen
|
Folkeuniversitetets årsmøde
Torsdag den 1. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset
Det ordentlige menneske
”Gør din pligt, kræv din ret”. Ikke omvendt. Det er i denne tid budskabet fra kræfter i regeringen.
Spørgsmålet er, om dette slogan har noget med det ordentlige menneske at gøre? og om Skagboerne er vendelboer om hvem følgende kan læses i Samlinger til ”Jydsk Historie og Topografi” bind 2 fra 1868 – 1969:
”Som Egenskaber, for hvilke Vendelboerne i Almindelighed kan roses, må anføres: Tarvelighed, Sparsommelighed, Flid, Ordholdenhed, Kydskhed i Ægteskab og Lyst til at høre Guds ord”.
I forbindelse med årsmødets formelle dagsorden vil formanden Chresten Sloth lægge op til en drøftelse af, om der er basis for, at folkeuniversitetet i team over flere foredrag sætter fokus på begrebet ”Det ordentlige menneske og danskernes værdier”.
Alle interesserede er velkomne.
|
|
Mandag d. 12. marts kl. 19.00 i kulturhus Kappelborg
Mesterlære – en livsfortælling
v/ Peter Bastian, musiker og forfatter
Med sin nye bog tager Peter Bastian afsæt i sit eget liv som dreng, ung mand, voksen og patriark for at tage fat i sin samtid og giver en kærlig og nådesløs karakteristik af nutidens mennesker, nutidens dårskab, nutidens målløshed. Han er stadig en fandenivoldsk, vittig og skarp samfunds-borger, der kigger sig omkring og tænker: det her kan vi gøre bedre. Og det kommer han så med sit bud på hvordan. Ingen væsentlige emner går fri – kønsroller, opdragelse, musikkens væsen, identitet og mangel på samme, global bevidsthed – Peter Bastian tager livtag med det hele og gør det forrygende godt.
Pris: kr. 100,-
Arrangeret i samarbejde med FOF Vendsyssel og Skagen Bibliotek. Billet kan købes på Skagen Bibliotek tlf. 98 45 92 00 eller ved indgangen.
|
Torsdag d. 19. april kl. 16.30 i kulturhus Kappelborg
Samfundstanker
Fællesskab – individualisme. Hvordan håndterer vi balancen?
v/ Linda Nielsen, professor i globaliseringsret ved Københavns Universitet, dr.jur.
I det danske samfund er der et konstant dilemma. Vi ønsker os et fællesskab, så vi tager vare på hinanden og passer på de svage. Men vi ønsker os også, at hver tager ansvar for sig selv, og at der er rig mulighed for udfoldelse - og for gevinst, når man er flittig og dygtig. Med globaliseringen, EUs frie bevægelighed og de vanskelige vilkår for de unge på arbejdsmarkedet for tiden er balancen under pres. Hvordan skal vi håndtere det, hvordan skal vi forsøge at sikre os ansvarlighed, hvordan skal vi sikre os mod egoisme, og hvordan passer familien ind i dette billede?
2011
Mandag den 24. oktober kl. 16.30 - 18.00
Sagt og usagt.
Om brug af børn til voksensex
Foredrag ved kriminolog, lic.jur. Beth Grothe Nielsen
Beth Grothe Nielsen har skrevet en slags kulturhistorie om, hvad vi siger og ikke siger, når det drejer sig om voksnes brug af børn til sex. For eksempel taler vi om ”Lolita” som synonym for forførende småpiger. Der er også de mishandlede børn i hemmelige kældre i Østrig og forfaldne hjem i Tønder og Brønderslev, som vi er længe om at opdage. Incest er tabu, men pædofili og børnepornografi tager vi gerne på den offentlige dagsorden. Løgn, fantasi og falske erindringer debatteres livligt, påstande om moralsk panik og heksejagt er ingredienser i debatten. Stadig dukker der nye sager op, som ikke lader sig kvæle i det lange løb. Afsløringerne i den katolske kirke er de mest spektakulære i nyere tid. Men stadig er der sager, som forbliver en hemmelighed for alle andre end de direkte implicerede, bl.a. fordi vi ikke så gerne vil høre om dem.
Pris: kr. 100,-.
Sted: Kulturhuset Kappelborg, Skolevej 1, 9990 Skagen
Tilmelding og betaling ved indgangen.
Torsdag den 17. november kl. 16.30 - 18.00
Händels "Messias"
- alle tiders klassiske hit
Foredrag med musikeksempler ved organist Ian Heilmann
"Jeg synes at se Himlen og selveste Vorherre åbenbares", skal
Händel have udbrudt efter med det udødelige Halleluja-kor at have færdig-gjort to af de i alt tre dele af oratoriet "Messias" i september 1741. Og eftertiden har vel nærmest været enig. Gennem en sand perlerække af satser for vokalsolister, kor og orkester sætter Händel en sådan musikalsk strøm til de bibelske tekster, at selv den mest stålsatte ateist må blive lidt blød i knæene.
Ian Heilmann fortæller om historien bag "Messias" og - gennem en række musikeksempler - om både musikalske detaljer og de store linjer i dette mesterværk.
Pris: kr. 50,-.
Sted: Sognehuset, Kirkevej 7, 9990 Skagen
Tilmelding og betaling ved indgangen.
Foredragsrække og paneldiskussion
”Sorrig og Glæde” i hverdag og kunst
Vi hører tit mennesker fortælle om, at deres liv har fået mere dybde efter at de, eller deres nærmeste, har været tæt på døden. Pludselig er nærheden og øjeblikket vigtigere end meget andet af det, der tidligere har fyldt tilværelsen. Ligeledes hører vi kloge folk sige, at vi ikke kan have et sundt og godt menneskeliv uden samtidig at være bevidste om døden. Vi kommer alle til at stå ved en elsket person, der ligger i en kiste. Kunne vi hjælpe hinanden i hverdagen og i kunsten til en bevidsthed om døden, som en del af livet? Kunne vi lære at rumme sorgen og gribe fat i glæden og de positive tanker og dermed få et rigere menneskeliv? Vi får hjælp af både præster og kunst-historikere til at besvare disse spørgsmål.
Mandag den 17. januar 2011 kl. 16.30 i Sognehuset
Den gode samtale, sjælesorgen og glæden
Foredrag ved sognepræst og samtalevejleder Hanne Pahuus,
Sdr. Tranders Sogn
”Samtalekunsten interesserer mig, og jeg holder meget af den gode samtale, sjælesorgen”, siger Hanne Pahuus, som er optaget af formidlingen af den eksistentielle teologi, som hun henter inspiration til hos bl.a. K.E. Løgstrup og den tysk-amerikanske teolog Paul Tillich. Hun siger: ”Jeg har det håb, at den livsoplysning, som jeg selv kan glæde mig over, og som jeg kan finde i bøger, hos de mennesker jeg møder og i det liv, jeg lever, også kan blive til glæde for andre, når jeg forsøger at give det videre.”
Hanne Pahuus er uddannet på Præstehøjskolen til samtalevejleder og er supervisor for præstekolleger i stiftet.
Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 16.30 i Sognehuset
Sorrig og glæde udtrykt igennem
Emil Noldes liv og kunst
Foredrag ved Nina Hobolth, seniorforsker og tidligere direktør for Kunstmuseet Kunsten i Aalborg
Emil Nolde havde sit livs krise som 33-årig. På det tidspunkt boede han på Lild Strand i Nordjylland, og det var her, han besluttede sig for at blive kunstner. Det var udgangspunktet for den velbesøgte udstilling, som Kunsten i Aalborg havde i 2009 med 150 af Noldes værker. Museet havde arbejdet med udstillingen siden 2003, og det var seniorforsker Nina Hobolth, der stod for udstillingens koncept og skrev det meste af kataloget. Nina Hobolth har arrangeret store kunst-udstillinger både i Randers og Aalborg, har været fast klummeskriver i Nordjyske Stiftstidende og arbejdet i flere kunstrelaterede bestyrelser. Nina Hobolth er et smilende menneske, der elsker kunst og at fortælle om kunst. Hun siger: ”Bevidstheden om, at tiden går, giver for mig mere anledning til at øge nærværet. Som kunst kan. Kunsten tvinger os til at være der, hvor vi er.”
Mandag den 28. marts 2011 kl. 16.30 i Sognehuset
Sorrig og glæde udtrykt igennem
J.F. Willumsens liv og kunst
Foredrag ved kunsthistoriker og kunstterapeut Lise Buurgård
J.F. Willumsen er eneren i dansk kunst, der i dag inspirerer mange af de yngre kunstnere. Han blev født i København i 1863 og døde i Sydfrankrig i 1958. Han var et lidenskabeligt menneske med sans for farvernes kraft, og han var et søgende menneske, der spurgte efter svar på de store spørgsmål om livet og døden. I værkerne, der afspejler hans livsforløb, viser han en erfaringsvej fra ”Urtilstanden Kaos til Højdepunktet af Frigørelse”. Han siger: "Den virkelige Glæde som gives, er den, som beriger ens Kundskab, den giver En en underlig rytmisk Ro, som befandt man sig på den Vej, som fører mod
Målet.”
Foredraget følger udviklingen af hans kunst med fokus på hoved-værkerne Jotunheim, Det store Relief, En Bjergbestigerske,
Venedig-billederne og Trilogien.
Lise Buurgård er mag.art. i kunsthistorie og kunstterapeut. Hun har været leder af Vestjyllands Kunstmuseum, Janus Bygningen og er forfatter til en række artiklerog bøger. Hun har bl.a. skrevet ”J.F. Willumsen. Bjerget - Kvinden - Selvet”, Odense Universitetsforlag, 1999.
Torsdag den 28. april 2011 kl. 16.30 i Sognehuset
”Sorrig og Glæde, de vandre til hobe”
Oplæg og paneldiskussion v/ lokale præster
Vore tre lokale præster Per Rasmussen, Henrik Bang-Møller og Lisbet Torp vil gerne sætte sig sammen i et panel og hver især (i 15-20 min.) ud fra en teologisk og almenmenneskelig synsvinkel redegøre for, hvordan de tænker og handler i mødet med mennesker, der er i akut sorg. Herefter er der diskussion i panelet og med tilhørerne – med ordstyrer.
Pris pr. foredrag: kr. 100,-.
Tilmelding og betaling ved indgangen.
Sognehuset: Kirkevej 7, 9990 Skagen
Filmen BLÅ afslutter temaet ”Sorrig og Glæde.”
onsdag den 11 maj kl. 16.30
Temaet ”Sorrig og Glæde” afrundes i Sognehuset med Kieslowskis film ”Blå” fulgt på vej af oplæg og introduktion med en psykologisk vinkel på sorg og efterfølgende dialog. Psykolog Anna Svenstrup leverer oplæg og introduktion.
Kieslowski er en genial polsk instruktør, der bl.a. har skabt filmtrilogien Blå, Hvid og Rød, hvor blå står for frihed, hvid for lighed og rød for broderskab. Filmen trækker således spor tilbage i historien, men er samtidig en konkret historie om en kvinde, der mister mand og barn ved en bilulykke og derpå i sorg søger den ultimative frihed, hvis indhold er tomhed. Men ifølge Kieslowski? Ja, hvordan mon det går? Det slutter filmen med at give et bud på, hvilket derfor ikke skal røbes her.
Efter filmen serveres et let måltid med efterfølgende kaffe og kage, som Susanne Rubow er mester for. Tilmelding senest 8. maj til Lene Neumann på tlf. 61 77 33 03 eller mail cirkusneumann@hotmail.com Pris inkl. Mad: kr. 150.
SOMMER-foredrag 2011
Pris pr. foredrag: kr. 100,-.
Tilmelding og betaling ved indgangen. Sognehuset: Kirkevej 7, 9990 Skagen
Kulturhuset Kappelborg: Skolevej 1, 9990 Skagen
Tirsdag den 5. juli kl. 16.30 i Sognehuset
J.F. Willumsen – en ener i dansk kunst
Foredrag ved kunsthistoriker og kunstterapeut Lise Buurgård
J.F. Willumsen er eneren i dansk kunst, der i dag inspirerer mange af de yngre kunstnere. Han blev født i København i 1863 og døde i Sydfrankrig i 1958. Han var et lidenskabeligt menneske med sans for farvernes kraft, og han var et søgende menneske, der spurgte efter svar på de store spørgsmål om livet og døden. I værkerne, der afspejler hans livsforløb, viser han en erfaringsvej fra ”Urtilstanden Kaos til Højdepunktet af Frigørelse”.
Foredraget følger udviklingen af hans kunst med fokus på hoved-værkerne Jotunheim, Det store Relief, En Bjergbestigerske, Venedig-billederne og Trilogien.
Lise Buurgård er mag.art. i kunsthistorie og kunstterapeut. Hun har været leder af Vestjyllands Kunstmuseum, Janus Bygningen og er forfatter til en række artikler og bøger. Hun har bl.a. skrevet ”J.F. Willumsen. Bjerget - Kvinden - Selvet”, Odense Universitetsforlag, 1999.
Tirsdag den 26. juli kl. 16.30 i Sognehuset
Skagensmalernes farveforståelse
Foredrag ved mag.art i kunsthistorie Dorthe Rosenfeldt Sieben
Når vi betragter Skagensmalernes værker, er det - foruden de historier, som motiverne fortæller os - tit kunstnernes evne til at gengive lys og stemning som fascinerer os. Men hvilke tanker lå der bag Skagensmalernes farvebrug? Hvordan forstod de farven og hvad ville de bruge farven til i deres kunst? Gennem foredragets fokus på Skagensmalernes farveforståelse vil vi få belyst, hvordan flere af tidens åndsvidenskabelige tanker – både herhjemme og i Frankrig, havde betydning for Skagensmalernes intentioner med kunsten. Intentioner, der blandt andet gik imod Kunstakademiets under-visningsform og førte til dannelsen af Kunstnernes Frie Studieskoler.
Dorthe Rosenfeldt Sieben er museumsinspektør på Skagens Museum, hvor hun er ansvarlig for den igangværende meget roste udstilling ”Skagen Guld”.
Tirsdag den 2. august kl. 16.30 i Sognehuset
Mød en rigtig indianerhøvding
Foredrag ved konsulent, lic.jur. Ole Ingstrup
Det hører til de absolutte undtagelser, at et oprindeligt folk ophøjer en hvid mand til høvding. Ikke desto mindre blev den danske jurist Ole Ingstrup valgt til ”Chief Spotted Eagle” af Cree-prærieindianerne i Canada, da han var chef for det canadiske fængselsvæsen (Correctional Service of Canada). Ole vil fortælle om sit møde med indianernes filosofi omkring afvig, sanktioner og heling, deres spiritualitet og ceremonier og den betydning, som mødet fik for hans eget liv, professionelt og personligt. Han har lovet at medbringe den imponerende fjerprydelse, der fulgte med høvdingeværdigheden. Før Canada var Ole inspektør på Statsfængslet Kragskovhede og havde sommerbolig i Gl. Skagen, hvor han udfoldede sit talent som maler og blandede sig i debatten om Skagen-kunsten.
I indianske samfund står der stadig respekt omkring ældre mennesker (”elders”), kvinder som mænd. Der lyttes til deres ord, og de har sociale funktioner, som har stor betydning for sammenhængskraften i deres lokalsamfund. De tænker anderledes om mange ting, end den ”hvide mand” gør. En Oji-Cree elder har fx udtalt, at en af de alvorligste kløfter i det canadiske samfund nok er de forskellige opfattelser af skadelige handlinger, og hvordan der bedst kan reageres på dem. I det ikke-indianske samfund ser det ud til, at det at begå en forbrydelse betyder, at individet er et ondt menneske og derfor skal straffes. Det indianske samfund ser en skadelig handling som udtryk for dårlig opførsel, der kræver læring/uddannelse, eller som en sygdom, der kræver heling/helbredelse. Tanker som disse er en del af inspirationen til, at der i mange vestlige lande nu arbejdes med genoprettende eller opbyggelig ret (”restorative justice”) som supplement eller alternativ til straffende ret. I Danmark er interessen for denne tænkning dog minimal.
Onsdag d. 24. august kl. 19.00 i Kulturhuset Kappelborg
Et levedygtigt og fremtidssikret Skagen
Foredrag ved arkitekt Jens Rosenkjær
Som et af resultaterne af det store borgermøde i Skagen Kultur- og Fritidscenter i januar, hvor Jens Rosenkjær repræsenterede Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen og Råbjerg Sogne, er det besluttet, at der skal udarbejdes en masterplan for Skagen.
Håbet er med denne plan at beskrive mulighederne for et levedygtigt og fremtidssikret Skagen i en tid præget af centralisme og stordrift.
Jens Rosenkjær vil i sit foredrag komme med et oplæg til drøftelsen af, hvad en sådan fremtidsplan kunne indeholde.
Tirsdag d. 29. juli 2014 kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset