Mandag d. 8/4/24 
GODT NYT OM GAMLE HJERNER

V/ aldringsforsker, dr. med., Henning Kirk
Hjernen er et livslangt byggeprojekt. Vi bygger op, ud, til og om hele livet, og derfor kan vi også blive ved med at lære nyt og udvikle en række kompetencer. Hvis vi forbliver fysisk og kognitivt aktive, nedbringer vi samtidigt risikoen for demens. Den stigende aktivitet i de nye ældregenerationer er med til at forklare, at der i disse år ses færre nye tilfælde af demens. Henning Kirk vil under sit foredrag give konkrete råd om, hvordan man kan styrke sin hjerne og forebygge demens.

Mandag d. 18/3/24 

INTERNETTET – TILBAGE TIL MIDDELALDEREN

V/ ph.d., lektor i kritiske sociale mediestudier og leder af Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet, Jakob Linaa Jensen
I dette foredrag taler Jakob Linaa Jensen om, hvordan internettet, ikke mindst sociale medier, på mange måder tager os tilbage til middelalderen med gensidig overvågning, online hekseprocesser og virtuelle gabestokke. På samme måde opfører techgiganter som Facebook og Google sig som moderne digitale feudalherrer, der udnytter vores data frem for vores arbejde. I foredraget leverer Jakob, blandt andet baseret på sin seneste bog The Medieval Internet, en
kras kritik af techgiganterne og diskuterer løsninger til at bringe demokrati og civilsamfund tilbage i borgernes hænder.

Tirsdag d. 27/2/24

EN HISTORIE OM MENNESKET: SAPIENS OG MENINGEN MED TILVÆRELSEN
V/ antropolog, ph.d., ansat ved Moesgaard Museum, Henrik Hvenegaard Mikkelsen
Legen i det moderne samfund har trænge kår. Vi har fået stadig mindre tid til leg i hverdagen - og mange vil måske endda mene, at leg hovedsageligt hører til i børnenes verden. Med udgang i bogen "En Historie om Mennesket: Sapiens og Meningen med Tilværelsen", som Henrik Hvenegaard Mikkelsen har skrevet sammen med forskere fra Nationalmuseet, tager han publikum ud på en rejse hundredetusinder af år tilbage i tiden for at forstå den rolle, som legen har spillet for mennesket siden tidernes morgen. Legen har nemlig været en drivende faktor i vores udvikling. Måske er tiden kommet til at lære af vores jæger/samler-forfædre.

Mandag den 27.11.23

FN'S VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE - 75 ÅR OG STADIG LEVENDE?

V/ Professor Jens Vedsted-Hansen, Aarhus Universitet

Vedtagelsen af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder den 10. december 1948 må ses i direkte sammenhæng med Holocaust og de øvrige katastrofer, verden havde oplevet under
nazismen og 2. Verdenskrig. Den udsprang af en vision om en ny verdensorden, men kom samtidig til at danne en kampplads for modsatrettede ideologier og interesser.
Til trods herfor har menneskerettighederne i høj grad vist sig som et brugbart fundament for udviklingen af samfund verden over. Hvilke værdier og principper bygger de internationale
menneskerettigheder på? Hvilke problemer og konflikter giver disse rettigheder anledning til i forskelligartede samfund?
Vi skal belyse dette ved at se på, hvordan Verdenserklæringen i tiden efter 1948 er blevet omsat i juridisk bindende menneskerettigheder, og hvordan disse beskytter forskellige udsatte grupper. Desuden ser vi på aktuelle spørgsmål om beskyttelsen af menneskerettigheder i Europa og i det danske samfund.

Mandag 30.10.23

PER NYHOLM OM UKRAINE

V/ Per Nyholm, Jyllandsposten

Mandag den 30. oktober taler Jyllands Postens mangeårige korrespondent og nuværende klummeskriver i Folkeuniversitetet i Skagen om den blodigste krig i Europa siden 2. verdenskrig.
Per Nyholm vil mange huske for hans reportager fra krigene på Balkan i halvfemserne og for indsigtsfulde artikler og kronikker om kultur og politik i Europa og i EU. Han er også forfatter til en række bøger, mest kendt er nok Europæerne (2010) med følsomme og kritiske beskrivelser af mennesker i hele det Europa, som Per Nyholm har bevæget sig flittigt rundt i. Den seneste udgivelse (udkommet på forlaget Valdemar i Aalbæk på årsdagen for den russiske invasion i februar) er en ukrainsk krønike ”Undervejs i blodets land”.

I dag skriver han vidende søndagsklummer med skarpe holdninger til mange fænomener, især selvfølgelig krigen i Ukraine, men også til fx konflikten mellem den spanske stat og den catalanske selvstændighedsbevægelse.
Per Nyholm er bosat i Østrig, men kommer til Skagen direkte fra endnu et besøg i Ukraine. Han vil naturligvis tale om den aktuelle situation der, men også om koloni- og nationalstaten Ukraine, om landets historiske bånd til Skandinavien, om dansk sikkerhed i Europas nye geopolitiske situation, om demokrati, diktatur og fascisme.
Ruslands angrebskrig i og mod Ukraine ser Per Nyholm som en krig vendt mod Europas demokratier og derfor en krig, som Ukraine og Europa må og skal vinde. I denne sammenhæng vil han også komme ind på krigen i Europas nabolag – forholdet mellem Israel og Hamas har han også stor indsigt i, skarpe meninger om og markante holdninger til.
Per Nyholm holder to foredrag i Danmark i denne omgang. Arrangementet i Århus melder alt udsolgt, men heldigvis kommer han også til Skagen.

Mandag 02.10.23

RO

V/ Iben Have, Lektor i Medievidenskab, Institut for Kommunikation
og Kultur på Aarhus Universitet

Ro er et af menneskets grundlæggende behov på linje med rent vand og ren luft, som vi er afhængige af og har et ansvar for at bevare og værne om. Verdenssundhedsorganisationen WHO har udpeget stressrelaterede sygdomme til at være en af de største
sygdomsbyrder i verden, så ro er blevet en mangelvare og en eftertragtet ressource, som moderne, travle mennesker i stigende grad opsøger og skaber identitet omkring. Ro er et rummeligt hverdagsbegreb uden en entydig definition, som derfor kan tage betydning alt efter, hvad vi bruger det til. Ro er en tilstand, vi kan opsøge, opnå eller bede om at få – fx nattero, madro og arbejdsro.
Det minder om ord som fred, stilhed, balance, harmoni, fordybelse og koncentration. Som lyd- og medieforsker er jeg optaget af ro i en verden og en hverdag, hvor lyd og medier larmer, forstyrrer og distraherer. Iben Have interesserer sig især for, hvordan vi netop gennem lyd, medier, digitale teknologier og vores egen krop og bevidsthed kan finde ro.

Mandag 04.09.23

SPROGUDVIKLINGEN I DANMARK I DISSE ÅR

V/ Seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje

Hvad sker der med de danske dialekter, er de ved at uddø? Og haremojis og sms-sprog overtaget vores gode, gamle sprog, som vi kender det? Hvad med de engelske låneord, ødelægger de det danske sprog? Og er de unges sprog blevet fyldt med bande- og
skældsord? Kom og få svar på spørgsmålene og hør om, hvordan vores sprog udvikler sig i disse år.

Mandag 21.08.23

SKAGEN MUSEUMS SOMMERUDSTILLING OM MARIE KRØYER

V/ Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen

Mette Bøgh Jensen, Skagens Kunstmuseer, sætter fokus på Marie Krøyer som en handlekraftig kunstner, der i 1880’erne omgikkes nogle af tidens store kulturpersonligheder, ligesom hun færdedes i et netværk af kunstnere, forfattere, embedsmænd og erhvervsfolk.
Marie Krøyer var desuden særdeles velorienteret i samtidens kunst og design og havde et stort udsyn, ligesom hun også havde en stor indsigt i og forståelse for at integrere den engelske bevægelse Arts and Crafts og deres idéer i sin egen indretning og design. Foredraget
ser nærmere på Marie Krøyers arbejde som billedkunstner, indretningsarkitekt og designer og fortæller historien om en kunstner, der arbejdede kreativt en stor del af sit liv.

Mandag 24.04.23

ANNA ANCHER OG FARVERNE

V/ Kunsthistoriker, mag. art. Birgitte Zacho

Anna Anchers værk kredser om skildringen af lyset og farverne i de stille stuer, hvor kvinderne arbejder og læser. Både motiverne og arbejdet med lyset var typisk for tidens kunstnere, men Anna Ancher har en helt særlig måde at arbejde med farverne på.
Inspireret af både ældre og samtidig kunst udforsker hun farven som virkemiddel. Foredraget gør os klogere på tidens og Anna Anchers forståelse af farver i kunsten og udfolder Anna Anchers
kunst i dette perspektiv.

Mandag 20.03.23

NÅ, OG HVAD FÅR DU SÅ TIDEN TIL AT GÅ MED? OM AT BLIVE
GAMMEL

V/ Samfundsforsker ved AAU og forfatter Johannes Andersen

Dette spørgsmål, der rummer både omsorg og interesse, indeholder også elementer af en udbredt aldersdiskrimination. Johannes Andersen ser nærmere på denne sammenhæng med kritiske briller.
I foredraget, der rummer både sjove erfaringer, præcise indsigter og gode råd, åbnes der for en diskussion af de faser, som man gennemlever som gammel. I den forbindelse fremhæves
betydningen af de gamles virke og samvirke, ikke mindst som frivillige i politik, kultur og sociale hjælpeorganisationer. Johannes Andersen er lektor emeritus på Aalborg Universitet, hvor han stadig er aktiv i forskningsgruppen om demokrati, politik og samfund. Den aktuelle bog udkom på Hovedland i 2021.

 

Mandag 20.02.23

TEMAER OG GRÆNSER I RELIGIONSDIALOGEN - med nedslag i
kristen-muslimsk religionssamtale

V/ Sognepræst Anne Ehlers, Langenæs Kirke

Anne Ehlers tager afsæt i dialogen som begreb – hvordan bliver en samtale til andet og mere end konversation og selvhævdelse?
Hvordan er relationen mellem samtalepartnerne, og kan man udelukke sig fra dialog? Dernæst søges de gode grunde til overhovedet at føre en dialog mellem religioner: hvorfor udveksle
gudstro med mennesker fra andre religiøse traditioner, når man alligevel ikke kan blive enige? Anne Ehlers lægger op til en samtale, men vil forinden præsentere nogle eksempler på emner i den kristen-muslimske religionsdialog.

Mandag 23.01.23

TARMEN

V/ Overlæge ved Århus Universitetshospital, ph.d. Christian Lodberg
Hvas
Foredraget bygger på forskerens bog i serien Tænkepauser, ”Tarmen”, og vil komme ind på vores omgang med dette følsomme organ, der har trængt sig frem i vores bevidsthed efter
konstateringen af, at flere end hver femte dansker lider under irritable tarme. Fiberrig og varieret kost, motion og gode toiletvaner er vigtige forudsætninger for mikroberne og for en god
tarmfunktion.

Tirsdag den 15.11.22

KVINDESTEMMER, KVINDEROLLER OG KVINDEHISTORIER I DEN TIDLIGE KRISTENDOM

V/ Sognepræst, ph.d. og forfatter Marianne Skovmand
Kristendommen har på linje med andre religioner haft og har stadig betydning for, hvordan vi opfatter henholdsvis det at være kvinde og det at være mand – men også for at kvinden i mange tilfælde betragtes som det svage og underlegne køn, der stadig i store dele af verden ikke har retten til at bestemme over eget liv. I kirkens tidlige historie tegner sig imidlertid et billede af, at kvinder havde langt større betydning for tilblivelsen af kristendommen end man hidtil har haft øje for. Maria Magdalena, der jo fik et evangelium opkaldt efter sig, bør betragtes som en slags chefdiscipel på linje med disciplen Peter, og Jesu mor, Maria, blev i den tidlige kristendom æret som præst og havde en autoritet, der langt overgik mændenes. Måske har Paulus aldrig udtalt de berygtede ord om kvinder, der bør tie i forsamlinger; det fremgår tydeligt af hans mange breve, at han arbejdede godt sammen med kvinder.

Mandag den 31.10.22

STRAF - HVAD ELLERS?

V/ Professor MSO forskningsgruppeleder ved AU, Linda Kjær Minke
Strafskærpelser for bandekriminalitet, terror, seksualforbrydelser, kriminalisering af mobiltelefoner i fængsler samt datingstop for livstidsdømte er blot nogle eksempler på de senere års tough-on- crime tilgang. Dette har haft store konsekvenser for det danske fængselssystem, der står med både overbelægning og underbemanding. For at løse problemet er der stillet politisk forslag om at sende udvisningsdømte til Kosovo for at afsone deres fængselsstraf. Spørgsmålet er, om det er selve lovgivningen, der bidrager til at skabe problemerne, og også, hvilke konsekvenser lovgivningen kan få for det danske samfund fremadrettet.

Mandag den 03.10.22

RUSLAND, UKRAINE OG VESTEN

V/ Universitetslektor ph.d. Mette Skak, Aarhus Universitet
Baggrunden for foredraget er den skæbnesvangre russiske krig mod Ukraine, der begyndte den 24. februar i år. Først stilles der skarpt på den arv fra fortiden, som Putins Rusland er rundet af. Vigtige nutidige aktører og tendenser i Rusland trækkes frem. Dernæst gøres der status over Ukrainekrigen og hvad den betyder for Europa; ligeledes behandles de vestlige sanktioner mod Rusland.
Sluttelig drøftes et lidt overset, men truende problem for Rusland, både med og uden Putin, nemlig den særlige russiske klimakrise.
Det er ad den vej, at Vesten og Rusland måske en gang i fremtiden kan finde sammen igen i et meningsfuldt samarbejde.

Mandag den 22.08.2022

KRØYER OG PARIS. FRANSKE FORBINDELSER OG NORDISKE TONER

V/ Museumsinspektør Mette Harbo Lehmann, Skagens
Kunstmuseer.
Peder Severin Krøyer rejste som ung kunstner til Paris i 1877, og havde byen som base på sit fire år lange udenlandsophold. Siden vendte han tilbage mange gange. Den viden og inspiration og de relationer, han opdyrkede i Frankrig, kom til at have varig betydning for hans kunstneriske karriere. Gennem foredraget, der har samme titel som sommerens store udstilling på Skagens Museum, skal vi se på et stort udvalg af værker, der havde betydning for Krøyers udenlandske eventyr, både i forhold til de franske forbindelser og de nordiske toner.

Mandag den 6. juni 2022

Om at formidle Holger Drachmann i dag - en samtale 

Henk van der Liet, professor i skandinavisk sprog og litteratur, Universitetet i Amsterdam - og forfatter Poul Bernth, Drachmann-klubben i Skagen.

Holger Drachmann (1846-1908) er stadigvæk et af de kendteste navne i dansk litteraturhistorie samtidig med, at kun de færreste læser ham i dag. Hvad er egentlig årsagen til, at stort set alle Danskere kender ham, eller rettere sagt, hans navn. Spørgsmålet er hvorfor. Skyldes Drachmanns vedvarende berømmelse hans kunstneriske virke eller er der andre ting på færde? Det kan vel ikke være hele sandheden, at han i dag blot huskes som et par digte (’Engelske Socialister’, ’Sakuntala’), et enkelt skuespil (Der var Engang) og en del marinemalerier. Mon det snarere skyldes hans levned, ikoniske fremtoning og image, eller handler det primært om eftertidens behov for fortællinger om en forsvunden mennesketype? Det korte af det lange er, at forfatter Poul Bernth og litteraturprofessor Henk van der Liet gerne vil tale sammen – og med publikum – om hvordan og hvorfor vi i det 21. århundrede forholder os til Holger Drachmann og hvad det indebærer for en tidssvarende formidling af ham som kunstner og personlighed. Hvad ved vi om Drachmann, hvad er hans betydning for os i dag og hvordan og hvorfor formidles fortællingerne om ham? Det er sådanne spørgsmål vi gerne vil drøfte med hinanden - og med jer.

Mandag den 16. maj 2022

En lille kæmpe – Anne Marie Carl-Nielsen.

Kunsthistoriker, mag.art. Birgitte Zacho.

En af vore mest banebrydende billedhuggere er Anne Marie Carl-Nielsen. Livet igennem arbejdede hun målrettet og ambitiøst med sin kunst og lod sig ikke bremse af ægteskab eller børn. Hun og ægtefællen, komponisten Carl Nielsen, udgjorde et dynamisk kunstnerpar, hvor der var plads til begges udfoldelse. Birgitte Zacho fortæller om Anne Marie Carl-Nielsens utrolige karriere og dykker ned i hendes store produktion, der spænder fra charmerende studier af dyr til
kæmpemæssige ryttermonumenter, for ikke at tale om den omstridte fiskerstatue på Skagen
havn.

Mandag den 25. april 2022

Argumenter imod kvinder

Professor emerita i historie og antropologi Birgitte Possing.

I 2018 udgav Birgitte Possing en unik samling af både tragikomiske og skrækindjagende argumenter, der dokumenterer en stærk tradition for at nedgøre ambitiøse kvinder såvel i det politiske liv som i erhvervslivet, den videnskabelige verden, sporten, kirken eller kulturlivet. Kvinder bliver bedømt på deres udseende, påklædning, erotiske udstråling eller blot afvist med nedladende bemærkninger uanset deres kompetencer og erfaringer. Birgitte Possing vil præsentere os for en perlerække af historier, hvor dygtige kvinder bebrejdes for at gøre for lidt, for meget eller forkert, eller som hun skriver: Mandens fejl er hans egen, kvindens fejl er kønnets.

Mandag den 28 marts 2022

"Trumpismen" lever i USA

Universitetslektor, historiker Niels Bjerre-Poulsen, Syddansk Universitet.​

Joe Biden tiltrådte som præsident i USA med et erklæret ønske om at ”sænke temperaturen” i amerikansk politik. Efter fire udmattende år med Donald Trump, hvor grøfterne mellem Demokrater og Republikanere dagligt blev gravet dybere, var det Bidens håb at normalisere det politiske liv. Det er endnu ikke sket – snarere tværtimod. Demokratiet forekommer mere udfordret end på noget andet tidspunkt siden borgerkrigen. Trumps fortsatte greb om det republikanske parti er ikke den eneste årsag. Bjerre-Poulsen vil analysere USA’s demokratiske tilstand og nogle af de mange bud på, hvordan skaderne kan udbedres.

Mandag den 14. marts 2022

Litterære vandringer og litteraturens landskaber – også med henblik på Skagen

Johs Nørregaard Frandsen, professor emeritus i litteratur og kultur ved Syddansk Universitet.

Johs Nørregaard Frandsen er leder af projektet ”Danske digterruter”, som han vil fortælle tilhørerne om – med inddragelse af Skagen og omegn. Projektet skaber et landsdækkende net af ruter i litteraturens, naturens og landskabets tegn. I foredraget beskrives de litteraturhistoriske baggrunde for etableringen af digterruterne, ligesom enkelte ruter præsenteres.

Mandag den 22. november 2021

SIG DET MED NEGER

Ph.d. i historie Søren Hein Rasmussen.

Selv om de ikke har til hensigt at såre nogen, og de bare taler, som de altid har gjort, oplever mange i dag, at deres måde at tale om fx andre folkeslag bliver angrebet. Hvorfor skal vi pludselig kritiseres for at bruge ord og vendinger, som ellers hidtil har været gode nok? Og som endda har været benyttet gennem generationer.

Men hvilke betydninger har der til forskellige tider været koblet til vores konkrete sprogbrug om fremmede folk? Foredraget ser på, hvordan gamle opfattelser og betydninger kan rejse med sproget og kulturen fra vore bedsteforældres og forældres tid, uden at vi måske er bevidste om det.

 

Mandag den 25. oktober 2021

FORTÆLLINGEN OM UNIVERSET
Astrofysiker og forfatter Tina Ibsen København Universitet
Hvor kommer du fra? Det spørgsmål er du nok blevet stillet en del gange, men hvis du i sandhed skulle svare på dette spørgsmål, må du starte ved universets begyndelse ved big bang. De
byggesten som vi mennesker består af kommer fra universet, og er gennem 13,8 milliarder års
historie blevet til dig.
For at fortælle historien om mennesket, må vi først se på, hvordan universet blev til og udviklede sig i sin spæde ungdom. Herefter skal vi igennem stjerners dannelse, liv og død i voldsomme
supernovaer. I dette foredrag vil vi sammen fortælle menneskets historie fra begyndelsen i big
bang og til i dag.

Mandag 27. september 2021 

ISLANDS LITTERÆRE MIRAKEL
Litteraturhistoriker K. Torben Rasmussen.
I forrige århundrede gjorde Gunnar Gunnarsson og Halldór Laxness moderne islandsk litteratur
kendt uden for Islands grænser. I dag er det Einar Már Gudmundsson, Steinunn Sigurdottir,
Hallgrímur Helgason, Jon Kalman Stefansson med flere, der opretholder den stolte tradition.
Foredraget behandler disse forfattere og giver et bud på deres internationale gennemslagskraft
og stiller spørgsmålet om deres forbindelse til sagatraditionen.

Onsdag den 18. august 2021

OM FILMSKABEREN KIESLOWSKI MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ FILMEN ”DEKALOG 6”
Foredrag v/ Erik Svendsen, litteraturanmelder på Jyllands-Posten, lektor på RUC.

De gode kunstnere går gerne i en form for indre dialog. Det gælder fx for filmskaberen Kieslowski, der i Dekalog nummer seks (1988) leverer et korrektiv til en af sine tidligere film, nemlig Blind kærlighed (1984). Samtidig er Dekalog nr. seks selvfølgelig del af et større værk – samtidig med at det også er et (enestående) værk, som instruktøren endog lavede en længere udgave af til biografdistribution. Undertitlen ”en kærlighedshistorie” kalder også på refleksion.

I mit foredrag vil jeg rede trådene ud og demonstrere, hvorfor Dekalog trods den østeuropæiske baggrund siger så meget om modernitetens mennesker.

 

Mandag den 24. februar 2020 

Foredraget blev desværre aflyst på grund af Coronavirus-beskyttelse

Kristendommen i H. C. Andersens forfatterskab

Dr. theol. Kaj Mogensen.

H.C. Andersen skrev i sin selvbiografi ’Mit Livs Eventyr’: ”Mit Livs Historie vil vise Verden, hvad den siger mig: der er en kjærlig Gud, der fører alt til det Bedste.”

Troen på, at Gud er kærlighed, at Gud har skabt mennesket i sit billede og elsker alle mennesker, er den røde tråd i H.C. Andersens digtning. Denne tro udfolder han enkelt og dybt i eventyr og historier, digte, dramaer og romaner. Troen sættes bestandigt på prøve, men Andersen vil fastholde den kristne tro og det kristne håb midt i erfaringen af tilintetgørelse og død. Han tror på, at bibelen og naturen er Guds åbenbaringer, og at der er sammenhæng mellem skabelse og Guds nådige forsyn. I foredraget belyses dette ved fortolkning af tekster af H. C. Andersen – både kendte og mindre kendte.

 

Mandag 25/11 2019 

Operaen i 1800-tallet

Konservatorieuddannet musikhistoriker Jan Mygind.

Den italienske opera (Rossini, Bellini, Donizetti og Verdi) udgør en stor del af alle operahuses standardrepertoirer. Det sangbare lette og elegante blandes med det komiske og dramatiske. Italienernes sødmefulde melodik har gjort mange af deres arier til ørehængere.

 I Tyskland sætter Wagner helt nye standarder for musikdramatik og skaber det store "Gesamtkunstwerk". 

 

Mandag 28/10 2019 

Putins Rusland

Lektor Mette Skak, Aarhus Universitet.

Først opridses træk ved zarismens Rusland og Sovjetunionen. Derpå stiller foredraget skarpt på Putins Rusland som et land, der er gået fra at være et svagt demokrati (under Jeltsin) til nu at udgøre en såkaldt kontraspionagestat. Foredraget kommer her ind på Putins professionelle baggrund i KGB og hans veneration for Andropov. Spindoktoren Surkov tages op som en mindre kendt nøgleaktør; ligeledes belyses Ruslands økonomiske udvikling og reformefterslæb under Putin.

 

Mandag 16/9 2019 kl. 16.30-18.15. Sted: Kulturhus Kappelborg.

Terrorbekæmpelse og fremmedkrigere

Professor i strafferet Jørn Vestergaard, Københavns Universitet

Vi lever i antiterrorens tidsalder. Siden årtusindskiftet er der gennemført omfattende lovgivning som led i bekæmpelsen af den internationale terrorisme. Danske domstole har pådømt et betragteligt antal sager om forberedelse af terror og forskellige former for støtte til terror. Lovgivningen er meget vidtgående og til dels også uklar, hvilket kan sætte borgernes retssikkerhed under pres. Senest har såkaldte fremmedkrigeres deltagelse i væbnet konflikt i Syrien og Irak givet anledning til bekymring og modforanstaltninger, bl.a. som følge af Danmarks bidrag til kampen mod Islamisk Stat i Irak. Særligt har spørgsmålet om strafansvar for landsforræderi fået aktualitet. Nye regler om inddragelse af pas og fratagelse af opholdstilladelse er vedtaget, og overvågning af danskere i udlandet er blevet tilladt. Med koalitionens sejr over IS er der opstået påtrængende spørgsmål vedrørende behandlingen af de udrejste, som har tilsluttet sig terrorbevægelsen. En række af disse temaer vil blive taget op.

 

Mandag d. 2/9 2019 kl.16.30-18.15 i Kappelborg.

Mænd som krænker kvinder

Lektor Kenneth Reinicke, Roskilde Universitet.

Kom og hør hvorfor mænd udøver sexchikane, hvem de mænd er, som udøver sexchikane, hvor i samfundet sexchikanen finder sted og hvorfor vi som samfund har så svært ved at håndtere emnet? Hvad er årsagen til at mænd og kvinder ofte opfatter sexchikane så forskelligt? Hvorfor er nogle mænd klar til at gå op imod overgrebskulturen i et eller andet omfang, medens andre mænd tøver og ikke ønsker at se fx #metoo-bevægelsen som en mulighed for at forandre sig?

 

Mandag den 27. maj kl. 16.30-18.15 i KAPPELBORG

KLIMAFORANDRINGERNES RISICI og MULIGHEDER

Foredrag v/ Meteorolog, Jesper Theilgaard.

Det er gået op for de fleste, at vejret også i Danmark har ændret sig. Vejret opfører sig ikke, som det gjorde engang. Det vidner ikke mindst de talrige oversvømmelser i de senere år om. Fra udlandet ser vi tørke, oversvømmelser og en natur under pres, hvor spørgsmålet om eksempelvis havets evne til at brødføde fisk og pattedyr ikke altid besvares med et “ja”.

Sommeren 2018 var usædvanlig i Europa og mange steder på den nordlige halvkugle. FN’s klimapanel IPCC udgav i 2013 sin femte rapport med den hidtil stærkeste samling af indicier på, at en klimaændring er i gang, og at mennesket er den direkte årsag med afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Men hvad er det, der ligger bag de forandringer, vi ser, og ikke mindst hvad er risikoen for fremtiden – for vores børn og børnebørn? Men kan forandringerne også give nye muligheder for vores samfund og i så fald, hvad er kravet til borgere og politikere. Foredraget kommer også ind på det succesfulde klimamøde i Paris i november 2015, hvor verden samlede sig i kampen mod de risici, som den globale opvarmning giver. Men Parisaftalen er ikke god nok til at løse problemet, så hvad skal verden gøre yderligere? Det spørgsmål blev

delvist besvaret i en rapport fra IPCC i oktober 2018.

Pris kr. 100,- ved indgangen.

Mandag den 8. april kl.16.00 – 18.15 i KAPPELBORG

ROMANTIKKENS MUSIK  1815-1850.

Foredrag v/ Musikhistoriker, Jan Mygind.

Med udgangspunkt i en række strømninger i 1700-tallet, bl.a. pietismen, Rousseaus skrifter og Kants filosofi udvikler tyske digtere og tænkere efterhånden det romantiske verdensbillede, hvis grundlæggende træk er verdens splittelse i Ånd og Materie. Resultatet af denne splittelse er, at det romantiske menneske lider under det praktiske livs ufuldkommenhed, og drages længselsfuldt mod den grundlæggende harmoni i åndens verden: Weltschmerz og Sehnsucht bliver nøglebegreber. I den ægte romantik er længslen nærmest genstandsløs, men undertiden rettes den også mod noget bestemt – poesiens blå blomst, den uopnåeligt elskede eller den fjerne fortid, som vi kender det fra eventyrets sukkende: ”Der var engang. ” Med sin mangel på materiel substans virker musikken som en åbenbaring af den rene ånd, hvorfor den bliver romantikerens foretrukne kunstart. Det romantiske verdensbillede udtrykkes i forfinede digte, som komponisterne sætter i musik. Det romantiske verdensbillede sætter sig også igennem i Webers opera Jægerbruden samt i Chopins og Mendelsohns ensatsede klaverstykker med typisk poetiske titler som Nocturne eller Lied ohne Worte. Med udgangspunkt i Tyskland bredte romantikken sig til hele Europa, ikke mindst til Danmark, hvor den gav anledning til den periode, vi i kulturhistorien betegner som Guldalderen.

Pris kr. 100,- ved indgangen.

Mandag den 11. marts kl. 16.30 – 18.15 i KAPPELBORG

HOMO SAPIENS. En antropologisk verdenshistorie.

Foredrag v/ antropolog, cand.mag. Ulf Tophøj.

Foredraget præsenterer den nyeste viden om menneskets oprindelse: Om de forskellige menneskearter, homo erectus, neandertaleren, denisovaen og homo sapiens, og om hvordan vi i flere bølger spredtes fra Afrika ud over hele kloden. Det var dengang, vi levede som jægere og samlere i ældre stenalder – det længste afsnit i menneskets historie. Det er også beretningen om Darwin og evolutionen. Om hvordan vi løftede os over dyrene og ved hjælp af forstand og bevidsthed erobrede verden og gjorde os til herrer over det levende. Vi hører om animismen, sproget og billederne, vi hører om palæoantropologi, genarkæologi og mytologi. Og om hvordan vi har forstået universet – og vores egen plads midt i det hele. Men det handler også om huler og skeletter, gener og DNA-spor, det tænkende menneskes oprindelse og dét vi tror vi véd.

Pris kr. 100,- ved indgangen.

Mandag den 11. marts kl. 16.30 – 18.15 i KAPPELBORG

HOMO SAPIENS. En antropologisk verdenshistorie.

Foredrag v/ antropolog, cand.mag. Ulf Tophøj.

Foredraget præsenterer den nyeste viden om menneskets oprindelse: Om de forskellige menneskearter, homo erectus, neandertaleren, denisovaen og homo sapiens, og om hvordan vi i flere bølger spredtes fra Afrika ud over hele kloden. Det var dengang, vi levede som jægere og samlere i ældre stenalder – det længste afsnit i menneskets historie. Det er også beretningen om Darwin og evolutionen. Om hvordan vi løftede os over dyrene og ved hjælp af forstand og bevidsthed erobrede verden og gjorde os til herrer over det levende. Vi hører om animismen, sproget og billederne, vi hører om palæoantropologi, genarkæologi og mytologi. Og om hvordan vi har forstået universet – og vores egen plads midt i det hele. Men det handler også om huler og skeletter, gener og DNA-spor, det tænkende menneskes oprindelse og dét vi tror vi véd.

Pris kr. 100,- ved indgangen.

Mandag den 22. oktober kl. 16.30 – 18.15 i Kappelborg.

HVORFOR SKAL VI STOLE PÅ FORSKNING OG EKSPERTER?

Foredrag ved ph.d. Rolf Hvidtfeldt, Aalborg Universitet.

I dag er det udbredt at være skeptisk over for elitære autoriteter som f.eks. forskere. De fleste stoler nok stadig på, at lægen har et godt bud på, hvordan man håndterer en brækket arm eller en infektion. Men der er også en lang række emner, hvor mange tillægger opinionen på Facebook eller løse anekdoter større vægt end den videnskabelige konsensus. Alle ved, at forskere og eksperter tager fejl af og til. Hvorfor skal vi overhovedet stole på, hvad de bringer til torvs? Kan vi skelne skidt fra kanel? Dette foredrag leverer et bud på et svar baseret på en bred vifte af aktuelle eksempler.

Mandag den 8. oktober kl. 16.30 – 18.15 i Kappelborg.

KAMPEN OM FREDEN. FØRSTE VERDENSKRIG OG DENS KONSEKVENSER.

Foredrag ved professor i historie ved SDU lic. phil. Nils Arne Sørensen.

Våbenhvilen mellem Tyskland og de allierede 11. november 1918 betød afslutningen på første verdenskrig. Foran stod nu arbejdet med at skabe en holdbar fred og et samfund, der var helte værdigt, som magthaverne havde lovet. Det skulle vise sig at blive svært, og krigen kom til at kaste lange og ofte dystre skygger over Europas historie længe efter 1918.

Foredraget vil – efter en kort introduktion til selve krigen – handle om krigens mange konsekvenser, naturligvis ikke mindst fredsafslutningerne, der med Versaillesfreden med Tyskland som den vigtigste, skulle vise sig at blive omstridte, men også krigens indenrigspolitiske konsekvenser. Et vigtigt tema bliver de konkurrerende fortællinger, der skulle give krigen mening, og som vi stadig møder100 år efter krigens afslutning.

Mandag den 17. september kl. 16.50 – 18.35 i Kappelborg (Mærk tidspunkt!)

WIENERKLASSIKKEN.

Foredrag ved musikhistoriker Jan Mygind.

Perioden mellem 1750 og 1830 danner en sammenhængende

stilperiode kaldes klassikken. Karakteristisk for klassikken er, at man dyrker det enkle, klare, symmetriske og harmoniske, som ikke stiller for store fordringer til lytteren, liebhaveren, men samtidig sikrer kenderen en god oplevelse. Den klassiske musik er netop ofte komponeret für Kenner und Liebhaber. Følelse og forstand, men også indhold og form er i balance, og dette er medvirkende til, at værkerne er tidløse.

Disse karakteristika passer på den musik, der blev skabt af periodens tre største musikalske personligheder, Joseph Haydn (1732-1809), Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1809) og Ludwig van Beethoven (1770-1827).

Overgangen fra barok til klassik er på én gang kendetegnet ved kontinuitet og brud. Allerede omkring 1720erne melder nye ”galante” strømninger sig i musikken, men længslen mod det enkle og naturlige som afløsning af det svulstige og patetiske synes først at slå definitivt igennem omkring 1750, hvor Rousseau med sin opfordring ”tilbage til naturen” formulerede en ny livsopfattelse.

Mandag den 3. september kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset.

AT VÆRE HJEMME I SIT LIV. LYKKE, MENING, VÆRDI.

Foredrag ved lektor i filosofi ph.d. Anne-Marie Søndergaard Christensen.

Når vi taler om det gode liv, vil vi ofte umiddelbart tænke på det lykkelige liv. Men tænker vi lidt videre, er et godt liv også et meningsfuldt liv. Måske endda et liv, hvor vi lever efter værdier, som vi finder rigtige og vigtige. Men hvordan skal vi forstå disse tre dimensioner: Lykke, mening, værdi?

Foredraget ser nærmere på, hvordan dimensionerne kan forstås ud fra klassiske og nutidige filosoffer, særligt Aristoteles, Søren Kierkegaard og Daniel Haybron. Herved kan vi blive klogere på sammenhængen mellem lykke, mening og værdi, og hvorfor det f.eks. er svært at forestille sig en person, der lever et liv, som vedkommende opfatter som fuldstændigt meningsløst.

Pga. tilskud til dette foredrag er der gratis adgang.

Axel Locher– øjeblikke fanget i gips

Sceneinstruktør mag. art. Jørgen Heiner

Mandag den 5/2 kl. 16.30-18.15. Sted: Kulturhus Kappelborg. Pris: kr. 100.  

Billedhuggeren Axel Locher (1879-1941) var i samtiden kendt for sine mange porcelænsfigurer af fiskere, håndværkere, bønder, børn og dyr – figurer som stadig er at finde i mange danske hjem. Locher blev uddannet i den berømte billedhugger Vilhelm Bissens atelier samt på Kunstakademiet i København, og fra 1897 arbejdede han som keramisk formgiver hos Bing & Grøndahl under J. F. Willumsen. Fra 1903 var han og hustruen på studierejser til bl.a. Paris, Tyskland og Italien, og det var formentlig på disse rejser han blev bekendt med statuetten – en kunstform som på det tidspunkt havde fået en markant opblomstring, og som inspirerede ham til de enestående og levende teater-statuetter i bemalet gips, der kan ses i udstillingen på Skagens Museum. Først og fremmest vil vi kigge nærmere på hvem og hvad de mange teaterfigurer forestiller, men også på Axel Lochers øvrige arbejder.

1968 – 50 år efter

Professor MSO Bodil Marie Stavning Thomsen

Mandag den 19/3 kl. 16.30-18.15. Sted: Sognehuset. Pris: kr. 100..

Årstallet 1968 er blevet en samlebetegnelse for flere på hinanden følgende begivenheder, der ændrede kulturer, omgangsformer og en lang række samfundsinstitutioner i hele den vestlige verden. Her, 50 år efter kan man spørge, hvad der gjorde 68-oprøret til en kultur-forandrende kraft i hele Europa. Svaret findes kun delvist i personlige beretninger, da oplevelser og erfaringer er for-skellige alt efter, hvor man befandt sig, hvilket køn, man havde og om man var ung eller gammel. Omvendt bevidner personlige beretninger ofte, at hvert individ søgte andre udfordringer, end gene-rationerne før. Der er ingen tvivl om, at 1968 trækker tråde tilbage til en eksperimenterende mel-lemkrigstid i europæiske avantgarder, efterkrigskulturens teknologisk betingede vækst, den kolde krig, internationale musik- og mediedistribution via tv og nye familiemønstre.

Barokken i musikken

Musikhistoriker Jan Mygind.

Mandag den 9/4 kl. 16.30-18.15. Sted: Kulturhus Kappelborg. Pris: 100 kr. 

På trods af, at det nu er ca. 300 år siden, komponister som Vivaldi, Bach og Händel komponerede deres musik, virker den i dag stadigvæk ung og frisk, da musikken udstråler spontanitet, livsglæde og vitalitet. Foredraget analyserer barokkens tonesprog og giver prøver herpå.

Foredraget følges op i efteråret 17. september med foredrag om wienerklassikken og næste forår om romantikken.

 Vikingerne og   Bayeux-tapetet

Mag.art. i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet: Anne Hedeager Krag, 

Mandag den 14. maj 2018 i Sognehuset kl. 16.30 – 18.15, Pris kr. 100,-

Bayeux-tapetet er et ca. 70 m langt og ca. 50 cm bredt billedtæppe, der skildrer normannernes sejr over englænderne ved slaget ved Hastings i 1066. Det er den mest gængse opfattelse, at det blev fremstillet på et kloster nær Canterbury i Sydengland omkring 1080. Det befinder sig i dag i den normanniske by Bayeux, og det broderede billedtæppe er fyldt med mennesker, skibe og huse, og det er en fascinerende fortælling om dramaet, da normannerne overtager magten i England i 1066. Tapetets handling gennemgås, og der sammenlignes med samtidigt billedmateriale fra manuskripter. Herved ses ligheder i dragterne. 

Mandag den 23. oktober 2017 kl. 16.30-18.15. Entré 100 kr. 

Den russiske revolution.

Universitetslektor lic. phil. Erik Kulavig: 

Forelæsningen vil tage udgangspunkt i en kort karakteristik af tsarernes Rusland og en redegørelse for

baggrunden for de to revolutioner i 1917. Herefter følger en beretning om, hvad der skete i henholdsvis februar og oktober og ikke mindst i sommeren og efteråret. Det følges op af nogle historier om, hvilke drømme og planer socialisterne og bolsjevikkerne havde for samfundets udvikling, og navnlig om, hvordan de nye magthaveres politik blev modtaget på landet og i byerne. Til slut diskuteres påstanden om, at bolsje-vikkernes revolution, borgerkrigen og etableringen af sovjetmagten afsatte en særlig kultur og mentalitet, hvis spor den dag i dag udgør en barriere for udviklingen i Rusland.  

Mandag den 9. oktober 2017 kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg. Entré 100 kr.

Idealdisciplen Maria Magdalene og evangeliet om hende.Sognepræst ph.d. Marianne Aagaard Skovmand: 

Den bibelske Maria Magdalenes evangelium er først blevet kendt i nyere tid, men det menes at gå tilbage til det andet århundrede. Her møder vi Maria Magdalene som en chefdiscipel, der ikke bryder sammen ved Jesu bortgang, men i stedet træder frem og trøster og formaner de andre disciple. Hun har hos Jesus en særlig status frem for de mandlige disciple og fik tidligt i kirkens historie et evangelium opkaldt efter sig. I foredraget fortælles om Mariaevangeliets helt særlige historie og betydning i den ældste kirke og frem til i dag.

En rejse i Obamas og Trumps USA.

Mandag den 25. september 2017 kl.19.00-20.45 i Kulturhus Kappelborg. Entré 100 kr. Universitetslektor ph.d. Jørn Brøndal: 

USA's historie kan langt hen ad vejen fortolkes som et dilemma mellem Uafhængighedserklæringens grundlæggende ideal i 1776, at alle mennesker er skabt lige, og en efterfølgende barsk racemæssig praksis. Foredraget er en tidsrejse gennem det sorte USA's historie og en fortælling om, hvordan ikke blot borger-retsaktivister som Martin Luther King, men også politikere som John F. Kennedy forholdt sig til dilemmaet. Betød valget af Barack Obama til præsident dilemmaets ophævelse? Og hvilken rolle spiller det, at Obamas efterfølger hedder Donald Trump?

Torsdag den 7. september 2017 kl. 16.30-18-15 i Kulturhus Kappelborg. Entré 100 kr.

Dansk Vestindiens historie

Arkivar seniorforsker i Rigsarkivet cand. mag. Erik Gøbel: 

Fra slutningen af 1600-tallet havde Danmark en koloni i Vestindien. Formålet med besiddelsen var at dyrke sukkerrør på St. Croix ved hjælp af afrikanske negerslaver, desuden var der omfattende international handel og søfart på St. Thomas. Råsukkeret blev sendt til Danmark, hvor sukkerraffinaderierne sørgede for den videre bearbejdning. Efter Peter von Scholtens ophævelse af slaveriet i 1848 gik økonomien ned ad bakke, og St. Thomas, St. Croix og lille St. Jan blev efter nogle magre år solgt til USA i 1917. Beslutningen blev truffet ved den allerførste folkeafstemning herhjemme.

 

Mandag den 7. august 2017 kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg. Entré 100 kr.

Ditlevsens liv og kunst.

Cand. mag. Julie Høncke Keldorff:

Om 100 år er alting glemt, siger man. I år er det 100 år siden, Tove Ditlevsen blev født, og hun er absolut ikke glemt. Hun var lige så fuld af mørke modsætninger som af smuk poesi og hårdtslående prosa. Foredraget tager os på en vandring over de regnvåde brosten i Barndommens Gade til de fire ægtemænd, der på hver deres måde fik betydning for hendes liv og værk. Mennesket og digteren Tove Ditlevsen er lige så vedkommende i dag, som da hun levede.Mandag den 15. maj 2017 kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset.

LØGSTRUP, KIERKEGAARD OG LUTHER. LUTHERSK TÆNKNING I DAG.

Foredrag v/ postdoc., ph.d. Bjørn Rabjerg, Løgstruparkivet.

Til trods for sit opgør med Kierkegaard var Løgstrup stærkt påvirket af Kierkegaards tænk­ning, og fælles for begge er, at de i hver sin tid kan ses som luthersk orienterede tænkere. Fælles for alle tre er deres orientering mod en kritik af samtidskulturen. Forelæsningen fremhæver dette fælles anliggende på nutidens præmisser, herunder især den aktuelle tendens til at overvurdere vores egen magt, hvilket gør os blinde for vores egne begrænsninger og for det egentlig betydningsfulde.

Tirsdag den 4. april 2017 kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset.

KRISTENDOM OG VELFÆRDSSTAT

Foredrag v/ professor i økonomi, dr.polit. Niels Kærgård.

Mange har fremført, at lutherdommen via en lang række mellemregninger har ført til den nor­diske velfærdsstat forvaltet af lokalt forankrede demokratiske enheder. Den danske velfærdsstat er måske lige så meget et resultat af en ukirkelig lutheranisme som af demokratiseret socia­lisme. Lutherske teologer har haft en central rolle i debatten om den danske velfærdsstat, og en del af de socialdemokratiske frontfigurer har også været rodfæstet i den kirkelige tradition.

Tirsdag den 21. marts 2017 kl.16.30 – 18-15 i Sognehuset

REFORMATIONEN – DEN VIGTIGSTE BEGIVEN­HED I EUROPAS HISTORIE.

Foredrag v/ mag.art. i idéhistorie Flemming Houe.

Med reformationen begynder den udvikling, der fører frem til det moderne samfund. Den indleder en periode med ødelæggende religionskrige, der paradoksalt nok resulterer i et Europa bestående af sekulære nationalstater. Få hele historien om den vigtigste begivenhed i Europas historie.

Mandag den 27. februar 2017 kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset.

MARTIN LUTHERS LIV OG VIRKE – EN FORTÆLLING.

Foredrag v/ provst, cand.theol. Thomas Reinholdt Rasmussen.

I en forelæsning illustreret med billeder bevæ­ger vi os gennem Martin Luthers liv og trækker samtidig tråde til vor tid. Hvilken betydning har Luthers tanker haft for kirke, skole, individ og sam­fund? Forelæsningen trækker Luther ud i lyset og fortæller hans egen spændende og ofte medri­vende historie, der er fyldt med drama og også dybe tanker om menneskelivet.

Foredraget er gratis.

Mandag den 21. november kl. 16.30 – 18.15 i KAPPELBORG

DIAGNOSEKULTUR - SOCIOLOGISKE BETRAGTNINGER

Foredrag v/ Lektor i Sociologi ved Aalborg Universitet  Anders Petersen

Vi lever i en diagnosekultur: En kultur, som er kendetegnet ved, at psykiatriske diagnoser og kategorier cirkulerer i den og ikke alene benyttes af fagpersoner (læger, psykologer, psykiatere osv.), men også af lægmænd og offentligheden, til at begribe tilværelsens problemer og menneskelig afvigelse.

I diagnosekulturen synes menneskers oplevelse af lidelse i stadig større udstrækning at blive filtreret gennem psykiatriske diagnosekategorier, ligesom det også gør sig gældende i forhold til spørgsmål om identitet, krop, seksualitet og selvforhold. Diagnosekulturens indlejring nærmest råber på forskning og debat. Det primære ærinde med dette foredrag er derfor at diskutere, problematisere og kommentere diagnosekulturen fra sociologiens vinkel, og komme med særlige sociologiske betragtninger på diagnosekulturens konsekvenser.

Mandag den 3. oktober kl. 16.30 - 18.15 i KAPPELBORG

MENNESKET, DET HOVMODIGE DYR (noget om verdens undergang)

Foredrag v/ Søren Gosvig Olesen.

”Svindende ozonlag, stigende vandstand, overbefolkning, flygtningestrømme, terrorisme, nye krigsformer, muterende bakterier, ukontrollerbare epidemier… der er grunde nok til at formode, at vores gamle verden ikke kommer til at bestå. Hvorfor skulle mennesket som eneste art også være sikret evigt liv her på planeten? Og fører de mange forsøg på at frelse verden, med deres ideologi om bæredygtighed og dertil hørende restriktioner og forbud, til andet end ny moralisme og puritanisme? Hvad hvis vi prøvede at tænke den tanke til ende, at menneskehedens, og altså ikke bare det enkelte menneskes, dage er talte? Er det en tanke, vi overhovedet kan rumme?

Nietzsche forsøgte at lære os mennesker, at vores problem er at leve uden illusioner: Vi vil være mere, end vi er, selv vores guder slår vi ihjel! “Mennesket, det hovmodige dyr” er et udtryk af Nietzsche”. 

Mandag den 12. september kl. 16.30 – 18.15 i KAPPELBORG

FLYGTNINGEHJÆLP - FØR OG NU.

Foredrag v/ fhv. ombudsmand, dr.jur. Hans Gammeltoft Hansen.

”Den organiserede humanitære flygtningehjælp i Danmark tog sin begyndelse efter Ungarn-krisen i 1956. I årene derefter tog Danmark imod mange grupper af flygtninge, blandt andet fra Chile, Polen, Vietnam og Balkan. Hertil kom spontane flygtninge, dvs. individuelle asylsøgere, der stod ved Danmarks grænser, ikke mindst afhoppere fra Østeuropa.

I dag er situationen, som for alle europæiske lande, præget af en væsentlig større tilstrømning af flygtninge, end vi tidligere har oplevet.

Hvorledes kan (og bør) Danmark forholde sig i denne situation? Hvad betyder de internationale forpligtelser, som Danmark er en del af? Hvilken rolle kan EU spille?” – Disse spørgsmål, og hele udviklingen i den danske flygtningehjælp, belyser fhv. ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, der i årene 1977-84 var formand for Dansk Flygtningehjælp.»

 

Torsdag den 4. august kl. 16.30 – 18.15 i SOGNEHUSET

 FREEDOM IS NOT TO DO ANYTHING, BUT TO DO SOMETHING.

 Foredrag v/ Grafiker, billedhugger og performancekunstner Bjørn Nørgaard.

Bjørn Nørgaard arbejder med monumenter, aktioner og arkitektur og har udført utallige udsmykningsopgaver både i Danmark og i udlandet, ofte i samarbejde med andre kunstnere og kunsthåndværkere.

Blandt de udvalgte værker nævner Bjørn Nørgaard på sin hjemmeside: Christianskirken, Bispebjerg Bakke, Gobelinerne til Danmarks Dronning og hesteofringen.

Fra nærområdet kender vi Bjørn Nørgaards fantastiske fontæne på Nørkjærs Plads i Hjørring.  Og hans lille bamseskulptur -  med det røde hjerte på rette sted -  der står opstillet ved ”Bamsemuseet” i Skagen. Dette er ingen tilfældighed, idet Bjørn Nørgaard er formand for ”Bamsemuseets Venner” der er en velgørende forening. En kunstner med handling og holdning.

Torsdag, den 12. maj 2016 kl. 16.30 – 18.15 i Kulturhuset KAPPELBORG.

 EN FYSIKERS SYN PÅ DEN ØKONOMISKE KRISE

Foredrag v/ Preben Wilhjelm, fysiker og lic.jur.

Preben Wilhjelm ser på den økonomiske krise og stiller nogle spørgsmål: Hvorfor har krisen ikke ført til et eftersyn at de systemer, der styrer økonomien? Er vi nu bedre rustet til den næste krise? Kan venstrefløjen opstille alternativer til ”den nødvendige politik”? Hvilken rolle spiller grådighed for udviklingen? Hvor vil et system, der bygger på de frie markedskræfter, føre samfundet hen? Vil det altid prioritere privat frem for offentligt forbrug?

Pris kr.: 100,- ved indgangen

Mandag den 18. april 2016 kl. 16.30 – 18.15 i kulturhus KAPPELBORG. 

EKKOER FRA VERDENSLITTERATUREN

Foredrag v/ Mag. art. Maria Groes Eldh

I forbindelse med Verdens Bogdag 2016 inviteres du med på en spændende tidsrejse gennem verdenslitteraturen: fra den første moderne roman af Miguel de Cervantes i 1605 til Kim Leine i dag.

De største fortællinger rummer ofte noget universelt, som taler til os på tværs af tid og rum. Vi ler stadig med og ad Miguel de Cervant es burleske ”Don Quijoôte”, gribes af Shakespeares tragiske ”Hamlet”, udfordres af James Joyces ”Ulysses” og røres i ”Den lukkede dør” af Jette Kaarsbøl.

Det universelle er noget af det, som binder verdenslitteraturens største forfattere sammen i et litterært slægtskab samtidig med at deres værker genspejler os moderne mennesker. Mennesket har brug for de store fortællinger for at forstå sig selv, sine medmennesker og sin samtid. Netop derfor lever bogen i bedste velgående - og heldigvis for det. Kom og hør Maria Groes Eldh fortælle om, hvordan det litterære landskab tegner sig i dag med ekkoer fra verdenslitteraturhistorien.

 Pris kr.: 100,- ved indgangen. Arrangeret i samarbejde med Skagen litteraturfestival.

Tirsdag den 5. april 2016 kl. 16.30 – 18.15 i kulturhus KAPPELBORG

MOZART: TRYLLEFLØJTEN

Foredrag v/ Mag. art. Leif V.S. Balthzersen

Mange af Mozarts operaer hører til de mest spillede og elskede værker i hele operarepertoiret. Han skrev sin første opera som 11-årig, og Tryllefløjten blev den sidste opera, han skrev. Den blev populær lige med det samme, og det er et vidunderligt eventyr med livsvisdom og komik og Mozarts uforlignelige musik! Mens prinsen Tamino stræber efter en højere erkendelse og at blive forenet med Pamina, klovner Papageno sig igennem livet og får også sin egen kæreste til sidst. Sarastro hersker i de indviedes kreds, som trues af Nattens Dronning, hvis halsbrækkende arier er blevet ikoniske.

Pris kr.: 100,- ved indgangen.

Mandag den 14. marts 2016 kl. 16.30 – 18.15 i kulturhus KAPPELBORG. 

SVEND DANELUND. RUM OG LYS

Foredrag v/ Kunsthistoriker mag. art.  Anne Lie Stokbro

Maleren Svend Danelund var optaget af lyset indendøre, af solen gennem et vindue, af en dørsprækkes lys i et dunkelt rum.

Interessen for lyset er han ikke ene om, og i foredraget bliver Danelunds kunst perspektiveret gennem værker af så forskellige kunstnere som Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi, Edward Hopper og Mark Rothko, Arne L. Hansen og Poul Anker Bech,samt Anette Harboe Flensburg og Karen Gabel Madsen.

Pris kr.: 100,- ved indgangen.

Mandag den 15. februar kl. 16.30 – 18.15 i kulturhus KAPPELBORG.

FISK, VRAG OG GÆSTER. SKAGENS HISTORIE

Foredrag v/Professor. dr. scient. Jørgen Elsøe Jensen 

Hvordan var livet på Skagen før kunstnerne og de ferieglade gæster erobrede erindringen om stedet? Det handler mit foredrag om, og Skagens historie er både dramatisk og meget anderledes end alle andre steders historie. Det fremgår af ny forskning, som ikke alene afdækker, hvorfor bebyggelsen kunne opstå for ca. 800 år siden, dens fysiske historie og den ejendommelige livsform, som stedet og omverdenen definerede rammerne om i mange hundrede år.

Pris kr.: 100,- ved indgangen. Arrangeret i samarbejde med Skagen Lokalhistoriske Forening.

 

 

Mandag den 9. november 2015  16.30 – 18.15 i Kulturhus KAPPELBORG.

HARUKI MURAKAMI

Foredrag v/ Cand. mag i japansk og antropologi Mette Holm.

Den japanske forfatter Haruki Murakami er yderst populær også i den vestlige verden bl.a. med titler som ”Kafka på stranden”, ”Trækopfuglens krønike” og ”1Q84”, der takket være cand.mag. i japansk og antropologi Mette Holm kan læses i dansk oversættelse. En samling noveller ”Mænd uden kvinder” udkommer i Danmark i august. Murakami er en forfatter i evig bevægelse, så selv om hans værker ofte har samme stemning, er de meget forskellige. Mette Holm vil introducere os til Murakamis spændende verden, og det vil også handle lidt om Japan.

Pris kr. 100,- ved indgangen

Mandag den 12. oktober 2015 kl. 16.30 i kulturhus KAPPELBORG

STIER GENNEM KERSTIN EKMANS GEOGRAFISKE, LITTERÆRE OG SPROGLIGE LANDSKAB

Foredrag v/ forfatteren Anne Marie Bjerg.

”Hvor begynder historien, naturen, mennesket? Under en granrod, måske? Sådan spørger Kerstin Ekman (f. 1933), en af Sveriges betydeligste nulevende forfattere. Dette og mange andre grundlæggende spørgsmål stiller hun i sit store forfatterskab.

Hvordan bærer man sig ad med at føre dette fremmedartede landskab og sprog over til dansk? Oversætteren Anne Marie Bjerg, der har oversat størsteparten af forfatterskabet, vil lede os hen ad nogle af stierne gennem Kerstin Ekmans geografiske, litterære og sproglige landskab. ”

Pris kr. 100,- ved indgangen.

Mandag den 7. september 2015  16.30 – 18.15 i Kulturhus KAPPELBORG.

DET DEMENTE SAMFUND

Foredrag v/ forsker, samfundsdebattør og forfatter Michael Bøss.

”I den nutidskultur, vi lever i, skal alting ske hurtigt, kunne betale sig og kunne fungere. Derfor er der ikke plads til eftertanke, erindring og ånd. Vi forsøger hele tiden at holde os ”opdateret” og frygter at falde bagud i livets store kapløb mod mål, vi ikke længere kan sætte ord på. For nutidskulturen er historieløs, og vi har mistet troen på de fortællinger, der gav tidligere generationer håb og livsmod, og som oppebar de folkelige fællesskaber og institutioner. Hvordan kommer vi på bedre tanker? Og hvorfor skal vi lære af fortiden for fremtidens skyld”

 Pris kr. 100,- ved indgangen.

Mandag den 24. august 2015 16.30 – 18.15 i Kulturhuset KAPPELBORG.KVINDELIGE KUNSTNERE I VENDSYSSELForedrag v/ Anne Lie Stokbro, kunsthistoriker mag. art.

”Skagen har Anna Ancher, som efterhånden bliver anset for at være den bedste kunstner blandt Skagensmalerne. Men hvordan ser det ud med kvindelige kunstnere længere sydpå i Vendsyssel? 

Foredraget fortæller historien om en række af Vendsyssels mange markante, kvindelige kunstnere fra ca. 1950 til i dag. Der fokuseres bl.a. på Agnete Bjerre og Anna Maria Lütken, der fra 1950 og frem dyrkede det modernistiske farvemaleri, om Jette Debois, som i 1990erne fortolkede Skagens farver og lys i ekspressive figur- og landskabsabstraktioner, om Lene Rasmussen, der i tegning og ler minutiøst fanger mennesker og natur i Vestvendsyssel, om Benthe Norheim, der på sit skibsværft i Mygdal skaber storslåede betonskulpturer, om Dolgor Havmøller Pedersen, der skaber fotos og design med en baggrund i russisk kunst, og om Tove Anderberg, som henter inspiration til sine keramiske skulpturer i det sydlige Vendsyssels bakker og skove.”

Pris kr. 100,-  ved indgangen.

Mandag 16. marts kl. 16.30 – 18.15  i Kulturhus KAPPELBORG
Carl Nielsen 150 år
v/ mag. art. Leif Balthzersen
"Jens Vejmand", "Solen er så rød, Mor" og "Spurven sidder stum bag kvist" er blevet faste dele af den danske kultur. Vi kender dem alle sammen – også hvis vi ikke kender Carl Nielsen, som har skrevet disse og mange andre populære sange. Men hvor mange kender derudover egentlig hans øvrige musik som f.eks. symfonier, koncerter, kammermu-sik og operaer? Det er der en mulighed for at råde bod på ved denne introduktion til årets danske musikjubilar, den 150 år gamle og stadig dugfriske Carl Nielsen.
Pris: kr. 100,- ved indgangen.

Torsdag den 16. april kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset
Poetisk teologi. En ikke-eksisterende disciplin
V/ Professor emeritus dr. phil. et theol. h.c. Erik A. Nielsen
Kristendommens billedsprog er formentlig den rigeste kil-de til europæisk kunst og poesi og en uvurderlig kode til at forstå den. På baggrund af den store afhandling ’Kristen-dommens retorik’ beskriver foredraget en kunstnerisk in-spireret og billedfortolkende teologi, som har rødder i år-tusindgamle traditioner. Samtidig påpeges den mangel på anskuelighed, der hæmmer megen moderne teologi og truer med at gøre bibelforståelsen abstrakt og moralistisk. Hvad er poetisk teologi?
Pris: kr. 100,- ved indgangen. Arrangeret i samarbejde med menighedsrådet.

Mandag 23. februar kl. 16.30 – 18.15 Kulturhus KAPPELBORG
Ildsjæle, fodslæbere og arge modstandere
af ligestilling. Med henblik på kvindernes stemmeret 1915
v/Professor Ph.d. Anette Borchorst
Siden grundloven af 1915 har dansk politik udviklet sig fra at være totalt mandsdomineret til at kvinder er ledere af politiske partier, og statsministeren for første gang er en kvinde. Hvem var de ildsjæle, der drev stemmeretten frem, hvem var modstanderne og hvilke var argumenterne for og imod? Hvordan er det senere gået med ligestillingen i Danmark? Den almindelige opfattelse er nok, at ligestil-ling stort set er nået, men udviklingen er præget af frem-skridt, stilstand og i perioder af brud. Hvem er aktørerne og hvem sætter af og til foden på bremseren?

Pris: kr. 100,- ved indgangen.

Tirsdag d. 29. juli 2014 kl. 16.30 – 18.15 i Sognehuset

Dansk musik – national musik?

v. mag.art. Leif V.S. Balthzersen

Vi taler ofte om en særlig nordisk tone og ofte også om en særlig dansk tone, men eksisterer den overhovedet? Eller er den en efterrationalisering? I romantikken i 1800-tallet står nationalismen meget stærkt i hele Europa. Får vi i 1800-tallets Danmark en national musik, dvs. opnår vi at styrke og udvide vores nationale identitet i det århundrede, hvor vi to gange - 1814 og 1864 - mister terræn på landjorden?

Arrangeret i samarbejde med Skagen Musik-og Teaterforening

Pris: kr. 100,- ved indgangen.

 

 

Mandag d. 4. august kl. 16.30 – 18.15 i Kulturhus Kappelborg

Monica Zetterlund – foredrag og film.

v/ lektor Thomas Heilmann

Filmen ”Monica Z” har haft dansk premiere her i foråret. I løbet af et par timer skal vi se og høre den originale jazzsangerinde Monica Zetterlund i en perlerække af film- og TV-optagelser i selskab med musikere som svenske Jan Johansson og amerikanske Bill Evans.

Foredraget holdes af lektor Thomas Heilmann, som i mange år har afholdt jazzaftener om jazzens store musikere og produceret utallige radioprogrammer.

Arrangeret i samarbejde med Skagen Musik-og Teaterforening

Pris: kr. 100,- for foredraget.

Kr. 150,- for foredrag og film.

Filmen vises kl. 19.30.  Kr. 75,- for filmen alene. 

 

 

Torsdag d. 9. oktober kl. 16.30 – 18.15 i Kulturhus Kappelborg

Første verdenskrig 1914-2014

Første verdenskrig som brud i den europæiske mentalitet

v/ Universitetslektor cand.phil. Henrik Jensen.

Efter et relativt fredeligt 19. årh. lagde det 20. årh. ud med en verdenskrig, som blev den største katastrofe i det vestlige menneskes selvforståelse. Med George Orwells ord forandrede den “hele livsånden og tempoet, folk fik et nyt livssyn, som genspejlede sig i deres politiske opførsel, deres manerer, arkitektur, litteratur og alt andet. Siden viste det sig, at den åbnede for en række ulykker: Den russiske revolution, nazisme, fascisme, holocaust, atombombe o.s.v. Vi befinder os stadig i kølvandet på den europæiske katastrofe 1914-45, plaget af forestillingen om katastrofens genkomst.

 

 

Torsdag d. 16. oktober kl. 16.30 – 18.30 i Kulturhus Kappelborg

Den danske velfærdsstat under forandring

v/ Professor Ove K. Pedersen

En skawbo vender tilbage. Professor Ove K. Pedersen vil fortælle om den danske velfærdsstat og om hvordan den er under forandring. Han vil bruge sin barndom i Skagen som udgangspunkt og fortælle, hvordan velfærdsstaten kom til Skagen, og hvordan dens forandringer har indflydelse - også i Skagen.

Pris: kr. 100,- ved indgangen.

 

 

Tirsdag den 18. november 2014 kl. 16.30 - 18.00

Israel i dag

v/Cand. Scient., DR-journalist Hanne Foighel

"Israel og Mellemøsten er noget, vi efterhånden alle sammen har en hurtig mening om.
Det kan være komplekst at forstå den moderne jødiske stat og ikke mindste den langvarige konflikt. Det er 100 år siden konflikten begyndte, 20 år siden Osloaftalen blev underskrevet, men hvor går vejen mod fred?
En gang var Israel et forbillede, en David i kampen mod Goliath. I dag er Israel for mange blevet et fjendebillede, et symbol på besættelse og undertrykkelse. Begge billeder er stærkt forenklede og ikke så lidt fordumsfulde. Journalist Hanne Foighel , kendt fra radio og tv, er på hjemmebane, når hun stiller skarpt på aktuelle udvikling, vejen mod fred i Israel og Palæstina. 
Hun lover ingen enkle svar eller hurtige løsninger. Hun lover til gengæld, at alle efter foredraget vil være forvirrede på et nyt, højere og mere oplyst niveau.
Og der vil blive rigelig tid til spørgsmål...

Pris: kr. 100,00 ved indgangen
 

 

 

Torsdag d. 27. november kl. 16.30 – 18.15

”Juleoratoriet” - Bachs julegave til alverden

Foredrag med musikeksempler v/ organist Ian Heilmann

For mange mennesker bliver det ikke rigtig jul uden Bachs “Juleoratorium” eller Händels ”Messias” – og helst ”live”. Men hvor “Messias” egentlig er mere koncertsalsmusik, er “Juleoratoriet” ægte kirkemusik. Værkets i alt seks dele er komponeret som kantater ved de seks gudstjenester i Leipzigs to hovedkirker, fra Juledag til Hellig tre konger i årsskiftet 1733/34. Selvom de er skrevet i hast og med megen genbrug, så har Bach med “Juleoratoriet” indfanget julens evangelium og mysterium på mest geniale musikalske vis, både i detaljen og i de store linjer.

Foredraget vil gennemgå værkets første tre dele, ikke mindst som optakt til opførelser i Skagen og Hjørring senere i julemåneden.

Arrangeret i samarbejde med Skagen Musik-og Teaterforening

                                                               Pris: kr. 100,- ved indgangen.

 

 I foråret 2014 markeres 200-året for adskillelsen af Norge og Danmark i 1814

I den anledning har folkeuniversitetet i Skagen i lighed med folkeuniversiteter over hele landet valgt et program, hvor der fortælles om tiden før, under og efter adskillelsen. Folketingets Præsidium har givet en bevilling til dette formål, således at det er muligt at udbyde nedenstående foredrag:

Torsdag d. 13. februar 2014 kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg

Fra Kalmarunion til adskillelsen af Danmark og Norge i 1814

Foredrag v/ lektor i historie Ebbe Juul-Heider

I 1814 ophører over 400 års forbindelse mellem Danmark og Norge, som startede i 1375, hvor Margrethe I’s søn Oluf bliver konge, først i Danmark og siden i Norge. Det fører til Kalmarunionen i 1397. De 400 års kongefællesskab skaber tætte bånd mellem de to riger, men oftest på danskernes præmisser. Efter Napoleonskrigene får Norge sin egen forfatning, men tvinges hurtigt ind i en personalunion med Sverige. Foredraget vil dække de 400 års kongefællesskab og den politiske situation i Danmark, Norge og bilandene Grønland, Færøerne og Island.

Pris: Gratis.

Torsdag d. 27. februar 2014 kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg

Magt og kultur efter 1814

Foredrag v/ postdoc i historie Lone Kølle Martinsen

Efter afståelsen af Norge bestod Enevælden stadig i Danmark, og der var stor kontrol med den borgerlige offentlighed. Foredraget vil handle om, hvordan kultureliten reagerede på omvæltningerne, og hvilken forbindelse der var mellem magten og kulturen i årene efter 1814.

Gennem punktnedslag i produktionen hos Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann m.fl. vil det blive belyst, hvordan vi kan forstå kulturen i et politisk perspektiv. Nyere tilgang til studiet af politisk historie viser, at magten og kulturen ikke kan adskilles, og der kan dermed stilles nye spørgsmål til periodens kulturelle aktiviteter.

Pris: kr. 80,- ved indgangen.

Torsdag d. 27. marts 2014 kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg

National identitet i Danmark og Norge

siden 1814

Foredrag v/ lektor i historie Lars Hovbakke Sørensen

Adskillelsen af Danmark og Norge får store konsekvenser for de to folks selvopfattelse. I Danmark gør man en dyd ud af nødvendigheden ud fra en ”småt er godt” tankegang. Norge skal skabe en national identitet helt fra grunden. I Danmark kommer skandinavismen og nationalismen til at gå hånd i hånd. I Norge forholder det sig lige omvendt: Skandinavismen og nationalismen bliver hinandens modsætninger.

Foredraget vil handle om disse forskelle i selvforståelse og betydningen for idéerne om en fælles nordisk identitet helt op til vore dage.

Pris: kr. 80,- ved indgangen.

Tirsdag d. 29. april kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg

Den skandinaviske velfærdsmodel

Foredrag v/ professor Jørgen Goul Andersen

Noget af det mest ”nordiske” ved de nordiske lande i dag er den skandinaviske/nordiske velfærdsmodel.

Foredraget vil handle om, hvori det ”nordiske” egentlig består. Hvad er de sociale og økonomiske fordele (eller ulemper)? Er modellen under pres fra befolkningens aldring og verdens globalisering.

Den nordiske velfærdsmodel har gennemgået mange ændringer uden at miste sit specielle præg. Men skal de reformer, der er gennemført i de seneste år, ses som et skridt mod fornyelse eller afvikling af den nordiske model?

Pris: kr. 80,- ved indgangen.