Mandag den 24. oktober kl. 16.30 - 18.00

Sagt og usagt.

Om brug af børn til voksensex

Foredrag ved kriminolog, lic.jur. Beth Grothe Nielsen

Beth Grothe Nielsen har skrevet en slags kulturhistorie om, hvad vi siger og ikke siger, når det drejer sig om voksnes brug af børn til sex. For eksempel taler vi om ”Lolita” som synonym for forførende småpiger. Der er også de mishandlede børn i hemmelige kældre i Østrig og forfaldne hjem i Tønder og Brønderslev, som vi er længe om at opdage. Incest er tabu, men pædofili og børnepornografi tager vi gerne på den offentlige dagsorden. Løgn, fantasi og falske erindringer debatteres livligt, påstande om moralsk panik og heksejagt er ingredienser i debatten. Stadig dukker der nye sager op, som ikke lader sig kvæle i det lange løb. Afsløringerne i den katolske kirke er de mest spektakulære i nyere tid. Men stadig er der sager, som forbliver en hemmelighed for alle andre end de direkte implicerede, bl.a. fordi vi ikke så gerne vil høre om dem.

Pris: kr. 100,-.

Sted: Kulturhuset Kappelborg, Skolevej 1, 9990 Skagen

Tilmelding og betaling ved indgangen.

 

Torsdag den 17. november kl. 16.30 - 18.00

Händels "Messias"

- alle tiders klassiske hit

Foredrag med musikeksempler ved organist Ian Heilmann

"Jeg synes at se Himlen og selveste Vorherre åbenbares", skal Händel have udbrudt efter med det udødelige Halleluja-kor at have færdig-gjort to af de i alt tre dele af oratoriet "Messias" i september 1741. Og eftertiden har vel nærmest været enig. Gennem en sand perlerække af satser for vokalsolister, kor og orkester sætter Händel en sådan musikalsk strøm til de bibelske tekster, at selv den mest stålsatte ateist må blive lidt blød i knæene.

Ian Heilmann fortæller om historien bag "Messias" og - gennem en række musikeksempler - om både musikalske detaljer og de store linjer i dette mesterværk.

Pris: kr. 50,-.

Sted: Sognehuset, Kirkevej 7, 9990 Skagen

Tilmelding og betaling ved indgangen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FolkeuniversitetetSkagen

Kommende arrangementer

Afholdte arrangementer

Forside

Lidt om Folkeuniversi-tetet i Skagen

Links